SLÆGTSHISTORIE

 

 

udarbejdet  af

 

THORVALD VANGSLEV.

 

Født 24. Juni 1892.

 

Død 14.Marts 1979.

 

 

Sønderby By, Selsø Sogn,Horns Herred,

Frederiksborg Amt.


 

 

 

 

 

” Hvem er jeg ”

 

Det kan jeg besvare med følgende: Jeg er et menneske , skabt i Guds billede, som et led i slægtens lange kæde.  Det var meningen at jeg skulle ødelægge mit legeme med spiritus  , tobak , og lign.  som desværre så mange af slægten har gjort.

Det er jo en kendsgerning   at vi er omgivet af Guddommelige kræfter, som hele vor eksistens er afhændet af, skønt vi ikke med vore sanser kan se eller høre dem, jeg ikke alene tror det , men jeg har så grundigt erfaret , at der er en Gud -  et nådigt forsyn , der har beskyttet mig for stor fare.

Jeg er blevet straffet grundigt fordi jeg havde båret mig forkert ad over for den almægtige.

Men jeg er også straks blevet bønhørt flere gange når jeg var i nød og inderlig bad Gud om hjælp. Når jeg til andre tider selv lagde planer og mente at jeg selv kunne klare opgaver , så mislykkedes det fuldstændigt.

Gud tog 2 unge elskede kvinder og et barn fra mig , dertil kan jeg , som Ferje Vigen sige:

Stort har jeg mistet, men ” Stort jeg fik og så får du ha. Tak da Gud”.

Menneskelig falskhed slog engang mere hårdt .

Jeg er Gud meget taknemmelig for den store flok sunde og retskafne efterkommere: Børn , Svigerbørn , Børnebørn med deres kære ægtefæller og Oldebørnene.

Tre gange i 1966 er jeg ved et forunderlige syn kommet i forbindelse med de kære afdøde - min moder og Johanne . I det sidste syn kom Johanne i en flagrende strålende hvid klædning og omfavnede mig . Jeg sagde da :  Tak fordi du kom til mig igen Johanne , men hvad skal jeg dog nu gøre , når jeg har 2 koner ? Jeg fik intet svar , men hun var atter væk.

                                             

 

 

                                     
Gårdmand Rasmus Jensen og Hustru

 

Anna Marie Larsdatter i Hjulby , Nyborg Landsogn

Vindinge herred , Svendborg amt.

 

I Nyborg kirkebog 1703-1814 findes intet om deres bryllup, men datter Giertrud fødtes 1764.

Rasmus Jensen døde allerede 1768 . Otte måneder derefter blev Marie gift med Christen Clausen og med ham havde hun 4 børn.

 

Nyborg kirkebog :

 

1765, 24 Februar Rasmus Jensen og kone Marie Larsdatter en datter  Giertrud  døbt . Hjulbye.

 

” 1768 24. Februar  begraves Rasmus Jensen af Hjulbye”

” Viede 1768 21. Oktober Christen Clausen og Kone Anna Marie Larsdatter afg. Rasmus Jensen`s Enke i Hjulbye ”

 

 

Børnene´s Dåb

 

1774 11. September  Christine Clausen og Marie Larsdatter af Hjulbye en Datter Karen.

1776 4. December Rasmus døbt

1179 25. Maj  Laurits døbt -   født 21.Maj

1783 3. August Ane Margrethe døbt – født 30 Juli

 

-----------------------------------------------------

 

1770  begr. 28. Oktober Christen Clausen`s barn Karen 1 ½år gammel

1771  begr. 6. Januar Christen Clausen`s søn  Rasmus  af  Hjulbye – 7 uger gammel.

 

Folketælling  1. Juli 1787 i Hjulbye.

 

Christen Clausen : Husbonde 53 år , gift 1 ste gang

Marie Larsdatter : Madmoder 47 år , gift 2den gang

 

Bønder og gårdbeboer.

Giertrud Rasmusdatter 23 år – Konens datter af 1ste Ægteskab.

 

Karen  14 år     --             Rasmus  11år                        Deres børn

Lars     7 år       --             Ana Margrethe 4 år.


 

 

 

Gårdmand Rasmus Nielsen og Hustru Karen Nielsdatter i Soderup By Skellerup Sogn Vindinge Herred Svendborg Amt.

 

 

( Thorvald Vangslev`s  Farmoder`s`-Morfader`s Forældre)

 

 

Rasmus Nielsen er født 1737 og Karen Nielsdatter er født  i året 1724 . De boede på Krogården i Soderup, som sønnen  Niels Rasmussen overtog senere. På deres gamle dage var de på aftægt hos Sønnen.

Ingen af dem var gift mere end en gang.

 

 

(Folketællingslisten 1787 fra Skellerup sogn , På Rigsarkivet)

 

I Soderup Bønder og Gårdbeboer    1. Juli 1787.

 

Rasmus Nielsen  50år

Karen Nielsdatter 63 år                        begge 1ste ægteskab

Niels Rasmussen 19 år  deres søn –ugift

 

 

( Folketællingslisten 1. Febr. 1801 fra Skjellerup sogn)

I Soderup: Bønder og Gårdbeboer:

Niels Rasmussen 33 år

Giertrud Rasmusdatter 37 år               begge 1ste ægteskab

(dernæst nævnes to tjenestekarle)

 

Rasmus Nielsen 64 år

Karen Nielsdatter                                begge 1ste ægteskab

 

Mandens forældre nyder opholdet på gården

 

 

Der findes intet Skifte efter dem i Rønninge Søgård`s Skiftebog , da de som aftægtsfolk intet ejede , da de døde

 


 

 

 

 

Vindinge Herreds Skøde og Panteprotekol.

 

 

Tinglyst Skøde til Niels Rasmussen  Såderup 12. Jan. 1811.

Af Major Lemvigh( Rønninge søgård)

 

En Gård med Ager og Eng  Hartkorn 4 Td. 4 Skp. Og Skovskyld i Fdk. I  Alb.

12 Januar 1811 tinglyst Pantobligation i Ejendommen fra Købmand Hans Otto Bruun i Kerteminde 500 Rd.—Anuleret 1-2-1840 .

En Jordlod i Skellerup sogn efter Skøde til Niels Rasmussen fra Forv. Baden , som er ansat til 1 Folk . 2 Alb. –600 Rd.

16. Aug.1834 bortlejer Giertrud Rasmusdatter denne Lod i Bondeskov til Jens Dideriksen og Diderik Dideriksen.

Så står der Bevilling for Niels Rasnussens Enke Giertrud Rasmusdatter , som Adkomstbevilling til fornævnte Gård.

1827 . Obligation fra Niels Rasmussens Enke  til Købmand Hansen i Nyborg, med 1ste prioritet i Ejendommen. 500 Rd. Sedler i Vederlag for ombytning af en Gård.

Har forpligtet  sig til at betale sin Svoger ( Svigersøn)Rasmus Larsen i Refsvindinge til juni termin 1831 300 Rd. Sedler  . Annulleret 6. Maj 1831.

Obligation fra Niels Rasmussens Enke til Godsforvalter Hans Hansen Stensgård for 600 Rd.Sølv.

Til Skibstømmermand Rasmus Julius Hansen i Nyborg , 100 Rd. Sølv med 1ste Prioritet i Gården .

Annulleret 1843.

 

Skellerup Kirkebog , der begynder 1814.

 

Niels Rasmussen , Gårdmand i Såderup 46 år gammel(52år gl.) død 8.Apr. ,

begr.17. Apr.1816.

 

Giertrud Marie Rasmusdatter gårdmands   Enke i Såderup 80 år (74 år gammel) død 29.Apr.,begr.7.Maj 1838.

 

Giertrud Marie Rasmusdatter gårdbrugende Enkes Søn Rasmus Nielsen og Hustru Karen Mortensdatter fik begravet et 5 mdr. gl. Barn død 24-7-1830.

Døbt et Barn Niels Rasmussen 12-8-1831, født 30-6-1831.

 

 


Historiske og mundtlige

 

 

Optegnelser om mine Tipoldeforældre

 

Gårdmand og Kromand Niels Rasmussen

og Hustru Giertrud Rasmusdatter

 

Såderup, Skjellerup Sogn ved Nyborg , Fyn

 

 

Giertrud Rasmusdatter , født 1764 – døbt 24-2-1765. Datter af Gårdmand Rasmus Jensen og Hustru Marie Larsdatter i Hjulbye , Nyborg Landsogn.

Giertrud gik hjemme på fødegården til hun blev over 23 år gammel, derefter var hun Herregårds Mejerske vist nok på Rønninge Søgård.

Da hun var 36 år skaffede  Godsejeren Kaptajn Lemvig hende gift med Rasmus Nielsen Niels i Såderup ca. 1800. Hun fik tillige Krobevilling.

Hun drev nu gården , først ved mandens hjælp indtil hans død 8-4-1816 og derefter ved Sønnen Rasmus Nielsens hjælp , indtil  29-4-1838 –74 år gammel.

Sønnen boede med familie på gården fra ca. 1827.

 

Gården blev købt fra Godsejer Kaptajn Christen Lemvig fra Rønninge Søgård 12-12-1810 for 1700 Rd., de 1100 betalte Giertrud med det samme , medens 500 Rd. Blev lånt hos Købmand H.O.Bruun i Kerteminde ,som fik 1ste Prioritet i gården.

Ejendommen, som kaldtes Gammel Kro er på ca. 50 Tdr.Ld.Ager . Hartkorn 4Tdr.4 Skp. Samt 10 Tdr.Ld. Bondeskov med 1 Fdk.1Alb. Skovskyld.

Envidre en Parcel ved Bondeskoven , som Niels og Giertrud købte 13-3-1803 for 600 Rd. Af Godsejer Baden ved Godsforvalter Dedenroth.

Det er en smuk firelænget gård , Egebindingsværk.

Det store fritliggende stuehus har dog fået siden ud mod haven og vejen fornyet med gulstens grundmur.

Datter Karen Nielsdatter gav 4-6-1828 afkald på videre arv fra gården efter at hun havde fået 1400Rd. , samt effekter for 60 Rd. Sønnen Rasmus Nielsen arvede så gården efter sin moder i 1838 . Hans arv ansattes ved Skiftet til en værdi af 1546 Rd. Hans navn står ” med påberørt Pen”.

Altså kunne han ikke engang skrive sit eget navn.

 

 

 

 

 

 


 

 

I tilknytningen til Folketællingen , om den store Eg , som Niels Rasmussen fældede i Skoven , har jeg fundet følgende meget interessante oplysninger fra en tale holdt  af Reicsfüher Henrich Himler 1935.

” Hvor stort vort folk var , hvilket højt udviklede Tankegang det havde , hvor fuldendt dets Retsbegreber var, fremtræder altid for mig af følgende Kendsgerning.

Den gamle germanske Ret forhindrede at en eller anden ukaldet enkeltperson ødelagde noget i den af Guds skabte Natur , som er hellig for alle mennesker .

Indtil forholdsvis sene tider , var det forbudt i germanske  nybyggerområder  at fælde en Eg , hvis ikke Landsbyens øvrige Bønder samtykkede deri .

Var man enige om at fælde den ,knyttede der sig dertil den Forpligtigelse at plante tre nye Træer i stedet for ”( germansk Budstekke Hofte 5. 1942)

 

Skiftet i Vindinge herreds Skiftebog.

 

 

Skifte at 24. Juni1838 En Gård i Såderup by Skjellerup Sogn, som arves efter Skøde fra Major Lemvigh af 12 Dec. 1810 ,der nu står på Hartkorn, Ager og Eng 4 Td.4 Sk.1Fdk.---2000Rd.

 

Skovskyld 1 Fdk. 1Alb.

 

En jordlod i Skellerup Sogn efter Skøde til Niels Rasmussen af 13. Juni 1803 fra forvalter Baden , som er ansat til  1 Fdk. 2Alb. –600Rd.  ( andet steds står Forv. Dedenroth.)

En Restkapital fra Hans Henriksen Møller efter Pantobligation---416 Rd..

Ind- og udbo , som er ringe 200Rd.

 

Gæld 1550 Rd.Prioritetsgældog 320Rd. I løs Gæld.

 

Et afkald af 4.Juni1828 fra Karen Nielsdatters mand Rasmus Larsen , at han har modtaget sin Kones Fædre- og Mødrearv med 1400Rd. Sedler og Effekter til 60 Rd. Sedler.

 

Underskrevet .: Rasmus Nielsen .m .p.P

 


 

Hjemmet i Såderup.

 

Efterfølgende  er fortalt af Niels Rasmussens  Dattersønner  Ludvig og Jens P. Jensen i 1918,

udførligere  udfyldt af mig efter historiske Kilder : Thorvald Vangslev.

 

-------------------------------------------------------

 

 

Krogården i Såderup , som Niels Rasmussen havde i fæste , hørte rimeligvis under Rønninge Søgård. Den havde et jordtilliggende af ca. 60 Td. Ld.,hvoraf 10 Td. Ld. Var Skov. Niels Rasmussen var, som de fleste af datidens stavnsbundne og hoveripligtige Bønder , sløv og fordrukken hvorimod Konen , som i sine unge dage havde været Herregårdsmejerske og været en del omkring at se sig om var meget flittig , snarrådig og sparsommelig. Begavet med sine Evner styrede hun næsten egenmægtig både Gårdens Landbrug og Kroholdet. De havde gerne 12-14 køer på Gården, disse måtte Børnene passe så snart die kunne sættes til det , særlig Datteren Karen var dygtig dertil.

 

Byens Træ og Hvidtelergrav.

 

I Niels Rasmussens Skov , som bestod af gamle værdifulde Ege var særlig at bemærke en stor ældgammel Eg. Omkring dette træ har rimeligvis været Bystævne for ungdommen, i lighed med det endnu bevarede ved Pertrilles Eg i Kærhave ved Ringsted , så Bymændene betragtede dette træ som en fællesejendom og som sådan urørlig af Skovfæsteren. Niels Rasmussen fældede  dog alligevel en skøn dag Egen, hvorover de andre Folk i byen blev meget fornærmet. På Gårdens mark fandtes en grav med Kalkler , kaldet Hvidteler fordi det brugtes til at hvidte væggene med. Her tog alle Bymændene deres forbrug af Hvidteler, som de alt havde gjort i fællesskabets tid, før Jorden

udskiftes.

Bymændene , som vistnok alle omkring 1800-1810 da dette foregik , var Fæstebøndervar stadige Gæster på Kroen. Her sad de og drak Brændevinfor alle de Penge som de kunne skrabe sammen og Krokonen viste nok, hvorledes hun skulle få pengene fat.

 

 

Brændevinsbrændingen på Kroen

 

Brændevinen ,som hun solgte kostede hende ikke meget, thi den brændte de selv. Derved fik de også omsat det på Gårdens jord avlede Korn i de store Penge da der ellers i disse tider var ringe handel med Kornet . Kongen havde jo ellers i næsten hele det 18 årh. at forbudt at brænde Brændevin og 2. Aug. 1786 nye strenger forordninger  derom. Atter 31.Maj 1791 blev Loven skærpet og følgende Straffe blev fastsat for Overtrædelse af Loven: Fæstningsarbejde for mænd og Tugthus for Kvinder. Trods dette strenge forbud vedblev Niels Rasmussen at brænde Brændevin, som så mange andre, de måtte så brænde om natten og passe meget på , at Kongens udsendte Kontrollører kunne ventes, men man fik i tide  om natten båret Destilerapperatet, Hat og Piber , som gerne var af Kobber  og meget værdifulde ud i en  Mose  og skjult dem i en Tørvegrav, så Kontrollørene  kunne ved Husundersøgelsen intet opdage.

Det var et voveligt Foretagende, men det gav sikkert en god fortjeneste på en Kro.

 

 

De vrede Bymænd.

 

Bymændene  har vel sagtens  længe gået og været misundelige på Krofolkene over deres Velstand stadig steg medens de andre i Byen blev mere og mere fattige , måske har de også ment at Krokonen tog for stor Betaling for sit  Brændevin i Kroen. Da så Kromanden forbød dem at tage Hvidteler  i Lergraven på hans Mark steg forbitrelsen endnu mere, så de med et alle blev uvenner med Krofolkene. I al hemmelighed sammenkaldtes en dag alle Bønderne til  Stævne ved et Hus i Byen , Her blev de enige om at de om få dage skulle gå op til Godsejeren på Juleskov og klage  over Kromanden fordi han havde lukket Hvidtelersgraven for dem og var det ikke nok til at få Niels Rasmussen straffet , så ville de tillige klage over at han havde fældet den store gamle Eg i Skoven.

Ved et tilfælde kom Niels Rasmussens Datter Karen , som var ca. 10 år gammel til under sagens drøftelse og hørte hvad de blev enige om , hun skyndte sig så at løbe hjem og fortalte sin Moder, hvad hun havde hørt. Giertrud Rasmusdatter  blev snart klar over stillingen og gik ind og sagde til Manden” Nu tager vi op til Herremanden allerede i Aften og prøver om vi kan få vor Gård at købe”. Hvordan skal det kunne lade sig opføre, svarede Niels, vi har jo ingen Penge ??” Jo, nu tager du bare med, sagde Giertrud jeg skal nok ordne pengesagerne.” Der hjalp ingen snak , Niels måtte med.

 

 

Krogården købes og betales  12-12-1810

 

Da Niels Rasmussen og Konen kom hen til Herregården traf de Godsforvalteren, Giertrud fortalte nu deres Ærinde til ham og bød ham 1700 Rd. For deres Fæstegård. Godsforvalteren forlangte 1800 Rd., men sagde så ” Vent lidt lad mig hente Godsejeren” Denne kom nu tilstede og det varede ikke længe før han solgte dem Gården for det første bud 1700 Rd. Men så sagde Godsejeren ” Se, det er nu godt nok at I vil købe Gården, men hvorledes vil så kunne skaffe Penge at betale med” . Dertil svarede Giertrud ” Den sag skal let blive ordnet , jeg udbetaler alle pengene med det samme. ” Hun kom nu frem med en pose  hun havde bragt med og talte 1700 Rd.  Op til lige stor forundring for både hendes Mand og Godsejeren ,thi ikke engang Manden havde anet , at hun havde tjent og opsparret så stor en sum Penge.

 

 

Bymændenes Skuffelse.

 

Nogle dage efter kom Bymændene op til Herremanden og fortalte, hvorledes de var blevet forurettet af Niels Rasmussen , som havde lukket Hvidtelersgraven for dem, skønt den havde været fælles for hele Byen fra gammel Tid før Udskiftningen. Godsejeren hørte meget interesseret på deres Klage , men svarede dem at det var tvivlsomt, om nogen kunne gøre Niels Rasmussen noget derfor, da Lergravene jo lå på hans Mark. Men så var der en Mand der sagde ,” Ja men så har Niels Rasmussen også fældet den store Eg i Skoven .” Ja, fældet den store Eg ” Svarede Godsejeren” han må  for mig om det skulle være, fælde alle de Træer i Skoven , da han nu er Selvejer af både Gård og Skov.” Hvem der nu blev forbavset var nok alle Bymændene, thi de viste jo ikke noget om, at Niels havde købt Gården og de måtte nu luske slukørede hjem.


 

Den spanske Indkvartering.

 

 

Fra marts til August i året 1808 var Napoleons Hjælpetropper – Spaniolerne indkvarterede på  Fyn . Dem der lå på Nyborg egnen var ridende .I denne tid har der rimeligvis været et lystigt Folkelivsbillede at betragte på Såderup Kro , hvor både Byens Folk og Spaniolerne holdt Drikkelag –Spaniolerne var nogle rå Fyre og skønt de var der , som Venner , var Beboerne meget bange for dem. Dem, der var indkvarteret hos Niels Rasmussen fangede af og til  en af hans Høns brækkede et ben eller en vinge på den og gik derpå ind og viste Konen dem , de fortalte med fagter og geberder at Hønen selv var kommet til Skade og nu kom hun til at koge Suppe på den til dem. Da de i august endelig flygtede fra Landet , ved at snige sig ombord på engelske Skibe i Nyborg Havn  var de før afrejsen onde og hensynsløse mod Kvarterværterne . De rejste fra Såderup Kro midt om Natten og løb før Afrejsen rundt i Lade og stald med tændte Lys . Giertrud blev angst for , at de skulle have til Hensigt at brænde Gården af. Hun var som nævnt meget snarrådig og modig , og løb straks derud, tog Lyset fra Soldaterne idet hun sagde ” Jeg skal nok holde Lyset” . Hun fik dem da også lykkelig og vel af sted uden at de fik gjort nogen Ulykker. De kunne ikke tage deres Heste med , da de løb af Landet, men mange af dem havde bibragt deres Hest et slemt Sår med en Kniv , for at ingen andre skulle kunne få Gavn af dem. Oldermanden i Såderup lod nu Bønderne kalde til Stævne og fortalt dem at Hestene skulle fordeles mellem Kvarterværterne, for den Udgift og Ulejlighed de  havde haft ved Indkvarteringen. Niels Rasmussen blev udtaget til at vælge sig en Hest først af hele Flokken , der var samlet sammen .Han udtog sig så en meget smuk Hest , hvilke dog uheldigvis  havde fået et særligt slemt Stiksår, men han mente nok det skulle læges. Han trak nu af med Hesten , men da han nåede hjem ved sin Gård med den faldt den om og døde , som følge af såret , han fik således ingen gavn af den Hest.

 

 

Niels Rasmussens Børn

 

 

Ægteparret havde 2 Børn , en Søn og en Datter. Om Sønnen husker de Sjællandske Efterkommere ikke andet end han slægtede Faderen på . Efter at Søsteren var rejst til Sjælland tabte hun helt forbindelsen med ham, da  rimeligvis ingen af dem har kunne skrive .

 

 

 

 

 

 

 

Datteren Karen Nielsdatter blev født 1. Aug. 1801

 

 

 

Hun slægtede sin moder efter og blev tidlig vænnet til at arbejde og måtte særlig passe Kvæget . Skønt hun kun var 7 år da de havde Spaniolerne indkvarteret mindedes hun dem tydeligt , da hun havde været så bange for dem. Hun blev så gift allerede , som 18 årig  med Rasmus Larsen fra Refsvindinge.

 

 

 

Navnet ”  Karen 

 

 

Uden tvivl har  Navnet Karen været  det mest yndede af alle Navne i Spjellerup Sogn  da Karen er den mest gængse Danske Form for Helgenavnet Katharina . Denne Helgen blev i den Katolske Tid dyrket med stor Nidkærhed i Spjællerup. Der fandtes et St. Karens eller Karines Gilde. I Kirken havde hun et Alter og Spjællerup Præster førte hendes Billede  eller Hjul ( kendemærket for denne Helgen  er deres Segl.--

( Samlinger til den Danske Historie 1 S.4.og J.F. Fenger ” Helgensager ”  i Kirkehistoriske Samlinger Bind 2 S.13 – 1853-56 )


 

Mundtlige og skriftlige Oplysninger

 

om min Farmoders Forældre

 

 

Rasmus Larsen og Hustru   Karen Nielsdatter

 

Selvejergårdmand i Refsvindinge  ved Nyborg og sluttelig Fæstegårdmand

I Vemmelev By og Sogn , Slagelse Herred , Sorø Amt.

 

 

Rasmus Larsens Soldatertid som Landsener.

 

 

Fortalt i Feb. Md. 1918 af Gdm. Ludvig Jensen  Blæsinge og Broderen  Jens P. Jensen i Vemmelev . Frankrigsturen har jeg fået udførlige Oplysninger om i Bøgerne.   ”H.F. Freiberg. Dansk  Bondeliv og Feltpræst Kristoffer Nyholms Optegnelse fra

” Et Ophold i Frankrig fra 1815-18. Udgivet af hans Søn 1897.

 

------------------------------------------------------------------------

 

 

Rasmus Larsen måtte som ung friste den Skæbne at springe Soldat i mange År. Han var med i Krigen i Nordtyskland 1812-13 I Krigens Tid døjede Soldaterne meget ondt og måtte til dels leve af Rov . En Dag traf den Afdeling hvortil Rasmus Larsen hørte , en Fårehyrde ,der kom drivende med nogle Får og da Soldaterne var meget sultne tog de 2 af Fårene fra Hyrden. De slagtede straks Fårene og tændte et Lejrbål. Fårekroppene blev blot parteret lidt og derefter stak Soldaterne deres Landsespidser i hvert et Stykke , og holdt det ind over Ilden. Da kødet var blevet ristet lidt spiste de det halvråt , som det var,  så Fåreblodet flød dem om Munden . Efterhånden blev Soldaterne meget rå og fordrukne . Engang da de var blevet indkvarteret på en Bondegård Gav de sig til at svidre . Samme Dags Aften så Rasmus Larsen på  at en af hans Sidekammerater i døddrukken Tilstand greb et lille Barn, der lå i sin Vugge og puttede det i en Gryde kogende Ærter , som hang over Skorstensilden. Da Soldaterne atter blev ædru fortrød han sin frygtelige Gerning bitterligt og Rasmus Larsen glemte selv aldrig denne Oplevelse.

 

 

 


 

Med det danske Besættelseskorps i Frankrig

Fra ca. 2.Dec. 1815 til Julen 1818.

 

Ifølge absolut pålidelig Oplysning af nævnte Ludv. og Jens P. Jensen var Rasmus Larsen med som Soldat i der danske Korps i Frankrig .Efter at været kommet hjem fra denne Tur , fortalte han ofte om den nordfranske Arbejderbefolkning i disse første År efter Napoleonskrigene var yderst fattig. Der mødte ofte store Skarer af Børn langs Vejene og tiggede Mad af de danske Soldater, I sin lange eventyrlige Soldatertid fik Rasmus Larsen en Brystsvaghed ,som lagde ham ung i Graven.

 

Det blev ved Wienerfredens Undertegenlse d. 20. Nov. 1815 at Danmark Norge skulle stille et Kontigent Besætningstropper ligesom de andre europæiske Magter at sende til Nordfrankrig .Vi måtte sende 5000 mand derned . Deres Underhold blev betalt af den franske Konge . Få Dage derefter omkr. 1. Dec. 1815 måtte Troppekontigentet afmarchere fra Rensborg over Tyskland til Nordfrankrig og heriblandt var altså også Rasmus Larsen fra Refsvindinge .Han stod muligvis ved fynske Regiment . De nåede bestemmelsesstedet sidst i Jan. 1816 .I disse tre År  lå de danske Soldater i og omkring Fæstningen Bouchain ved Douay . De lå indkvarterede ½ Eskadron—60Mand i hver Landsby .Én Mand hvert Sted , hvor Manden ejede et Par Heste og et Muldyr.—Den 7. Sep.1818 passerede det danske Kontigent – tillige med Englænderne – Revue for  Kongen af Prøjsen ved Landsbyen .Prouvu, der ligger ved Valenciennes. De talrige franske Tilskuer råbte begejstrede til Danskerne: Vivent les Danois”, medens Englænderne fik passere i Tavshed .Der fandtes i disse År en stor Mængde fattige Daglejer i de Nordfranske Landsbyer. De boede i usle Huse uden Spor af Havejord og havde almindeligvis 4-8 Børn pr. Familie. De tjente kun en meget ringe Dagløn så der var overordentlig mange der måtte opholde Livet ved og på at tigge. Da der i 1817 var Dyrtid steg Nøden endnu mere . Der indtraf dog ingen Uroligheder så store at det var nødvendigt at påkalde de danske Soldaters Hjælp til Ordenens Opretholdelse. Hjemrejsen begyndte i øsende Regn d. 8. Nov. 1818 Dragonregimentet med hvilke Feltpræsten fulgte , drog over Belgien og Holland gennem Byerne Tillbourg-Nymvegen (22Nov.) Rlmelo-Ostmarsum-Lønningen(1.dec.)Videre gennem de tyske Byer :Bremen (6dec.)Rothenburg – Harburg og d. 13.Dec. nåede man den danske Grænse ved Rltona. Sluttelig blev Soldaterne afmøntrede i Rensborg og de fleste nåede hjem til Jul 1818. Kong Fr.6.`s

Svoger Prins Friederiec af Hessen kommanderede Kontigentet.

 

 


 

 

Brylluppet i Såderup Kro.

 

( Oplysning efter Spjellerup Kirkebog )

 

 

Ungkarl Rasmus Larsen  født i Refsvindinge 32 År gl. Pigen Karen Nielsdatter

Fra Såderup 18 År gl. viede i Kirken 18.Dec. 1819. Forlover var: Gdm. Jørgen Nielsen Såderup og Hum. samt Slagter Snæver ibidem.

 

 

Hjemmet i Refsvindinge.

 

Som nedenstående Kirkebogsoplysning viser havde det Hastværk med at blive gift. Rasmus måtte nu en tid efter Brylluppet tjene som Karl og Karen blev hjemme hos Moderen.

Niels Rasmussen født i Såderup ,Spjellerup Sogn d. 17. Mar. 1820 , døbt i Hjemmet samme Dag  fremstillet i Kirken d.16.Apr.

Forældre:  Tjenestekarl i Refsvindinge Rasmus Larsen og Hustru Karen Nielsdatter, som gjorde Barsel hos sin Moder. Gmd. Niels Rasmussens Enke i Såderup.

Fadder var : Lille Møllers Hustru , Husmand Mads Henriksens Hustru Såderup, Avlskarl Hand Matthiesen på Juelskov, Ungkarl og Væver Peder Larsen ved Refsvindinge (rimeligvis R.L.s Broder ) og Væver Peder Clausen ved Skjellerup, Karen Nielsdatters Morbroder.

 

-------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Omsider fik Rasmus Larsen købt en Gård med ca. 40 Td. Ld.  i Refsvindinge

(omkring 1820-21 ). Da Karen fik 1600 Rigsdaler Sølv  i Brudegave af sin Moder , så var de efter disse års Forhold ( lige efter Statsbankerotten) helt velstående . Her boede de i  ca.  11 år og i den tid fødtes yderligere 4 Børn.

 

2 Lars Rasmussen.  født 5. Okt. 1821 og døbt samme Dag af Pastor Lund i Kullerup, fremstillet i Refsvindinge Kirke.

 

3 Peder Rasmussen født 4. Okt.1823 og døbt i Refsvindinge Kirke samme Dag.


4                    Jørgen Rasmussen.  født 27. Okt. 1825 og  døbt i Kullerup Kirke .

 

Disse tre Børns Dåb findes ikke nævnt i Refsvindingr-Kullerup Sogns Kirkebog, derimod findes:

 

5                    Giertrud Marie Rasmusdatter  født i Refsvindinge 4.Juli 1828, hjemmedøbt samme Dag, fremstillet 3.Aug.1828 Forældre: Selvejergårdmand Rasmus Larsen og Hustru Karen Nielsdatter.

Faddere: Pige Margrete Pedersdatter, Gårdmand Peder Knudsen, do Christian Nielsen,do Mads Nielsen og Kone alle af Refsvindinge.

 

I disse År udvandrede en mængde Fynboere til Vestsjælland. Det siges at nogle Årtier efter var hvert tredie Menneske Fynbo eller Langelænder i mange Sogne

I Løve –og Slagelse Herreder.

Rasmus og Karen fik da også Rejsenykker og solgte deres Gård, hvorefter de rejste til Sjælland dog fik en Gård i Fæste, som hørte under Tårnholm Gods. Den kaldtes Kokkærgård senere ”Fredsgård” beliggende i Vemmelev By og Sogn mellem Slagelse og Korsør. Mart.No.8a m.f Hartk. 7Tdl. 1Skp.½ Alb.Areal 52Ld.

 

--------------------------------------------------------------------

 

I Refsvindinge Kirkebogs Afgangsliste for 1831 findes følgende:

Rasmus Larsen 43 År og Hustru bortrejst til Vemmelev Sjælland, medtog deres 4 her fødte Børn nemlig: ”1 Lars, 2 Peder, 3 Jørgen, 4 Giertrud Marie”.

 

----------------------------------------------------------------------

 

Hjemmet i Vemmelev.

 

I Vemmelev Kirkebogs Tilgangsliste for 1831 findes følgende:

Den 1ste Maj 1831 ankomme til Sognet:Gårdfolk i Vemmeløv fra Refsvindinge Sogn i Fyn Rasmus Larsen 43 År og Hustru Karen Nielsdatter 30År .De havde følgende Børn: 1. Niels f. 17. Marti 1820,  2.Lars f.5 Okt. 1821, 3. Peder f.4. Okt.1823,            4. Jørgen f.27.Okt.1825, 5. Giertrud Marie f.4de Juli 1828.

--------------------------------------------------------------------------

 

Her i Vemmelev virkede så Rasmus Larsen de sidste 3½ År af sit Liv med god Lyst men mindre Kraft. Hans Brystsvaghed tiltog stadig og han måtte at og til ligge til Sengs. Han Skildres , som en munter og snaksom Mand, der gerne fortalte om sine Ungdomsoplevelser. Karen, som var en stor ,særdeles kraftig Kvinde måtte under hans Sygdom udføre det meste af Arbejdet på Gårdens Drift, samtidig med hun måtte passe den store Børneflok der stadig forøgedes.

 

--------------------------------------------------------------------

 

 

”Søren Rasmussen født i Vemmeløv d.8.Feb.1833, hjemmedøbt samme Dag, i Kirken 8.Juli s.å.

Faddere: Gmd. Mads Sørensens Kone--  Maren Prüss af Vemmeløv, Gmd. Sognefoged Niels Pedersen—Mads Sørensen Gdm. og Christen Jakobsen alle af Vemmeløv”.

 

---------------------------------------------------------------------

 

Rasmus Larsen dør.

 

„ Rasmus Larsen Gårdmand i Vemmeløv 46 År gl. død 26. Sep.1834, begravet på Vemmeløv Kirkegård  d. 2. Okt.1834  ( Vemmelev Kirkebog).

 

 

------------------------------------------------------------------------------------

 

Af det Bohave, som var på Gården i deres Tid og som de rimeligvis har ført med dem fra Fyn findes endnu (1918) 1. En smuk, nu nyistandsat egetræs Dragkiste. 2. Et egetræs Spillebord med skålformede Fordybninger til Pengene i alle 4 Hjørner, simple Ben af Fyr. 3. Et særdeles smukt Bænkeskab af Eg med smuk udskåret Gesims  og Hjørnesøgler i Relief, disse tre Genstande findes hos Karens Søn J.P.Jensen på samme Gård, og 4. Et smukt udskåret Mangelholt hos J.P.Jensens Datter gift m. Gmd. Johs.Jakobsen, Huse Herrestrup.

 

----------------------------------------------------------------------------

 

” Mens Graven kastes Vuggen gynger og Liv udsletter Dødens Spor, så immer sig igen forynger hver Ædel Slægt i Syd og Nord, og Mindet , som Guds Miskundhed forplanter sig i tusind Led”

 

Disse ord af Grundsvig passer så udmærket at indføre, her om denne Familie.

 

------------------------------------------------------------------------------

 

 

Seks Måneder efter Faderens død fødtes Datteren Rasmine, som jo blev opnævnt efter Faderen.

 


7. Rasmine Rasmusdatter  født i Vemmeløv d. 18. Mar. 1835, hjemmedøbt d. 19de Marts  og i Kirken d. 20. Apr. 1835, Datter af afd. Gdm. Rasmus Larsen og Hustru Karen Nielsdatter af Vemmeløv. Faddere: Gdm. Rasmus Nielsens Kone—Anne Sørensdatter—Gdm. Mads Sørensen –Gdm. Rasmus Nielsen og Niels Sørensen alle af Vemmeløv. Konen indledt samme Dag ”   ( Vemmelev Kirkebog)

 

--------------------------------------------------------------------------

 

 

Karen gifter sig atter.

 

Efter at Manden var død fik Karen en Karl, der skulle lede Gårdens Drift, men da han en Dag havde været i Slagelse og på Hjemvejen, efter Sædvane, havde vandet Hestene i Landsgrav Gadekær, gav han sig til at køre om kap med en anden Mand derfra og til Vemmelev. Følgen deraf blev at Hestene blev ødelagt. Karen mærkede nu ret for Alvor, at hun savnede en Mand til at tage sig af Bedriften. Nogle af hendes Naboer rådede hende også meget til at gifte sig igen og anbefalede hende at tage en Karl, som tjente et sted i Byen og om hvilke, der sagdes at han var så rig. Vennerne fik også bragt Forbindelsen i Stand og allerede knap 11 Måneder efter Rasmus`s Død stod Brylluppet med Jens Nielsen.

 

---------------------------------------------------------------------------------

 

 

Karen Nielsdatter Enke  efter afdøde Gdm. Rasmus Larsen i Vemmeløv 35År gammel og Brudg. Ungkarl Jens Nielsen 25 År gammel. Vakcineret 2. Sept. 1808 af Pastor Røde i Havrebjerg og tjenende i Vemmelev. Indskrevet d. 17.Juli 1835 og viet

d. 17. Aug. 1835. Forlovere: H.N.- Hans Nielsen og ” M.S.- Mads Sørensen begge Gårdmænd i Vemmeløv”(De har skrevet deres Navnes Forbogstaver i Kbg., hvilke træffes alm. Præsten  skrev så bagefter deres Navne ved siden af Bogstaverne)

--( Attest fra Skifteretten var Fremlagt”. ( Vemmelev Kbg.)

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------

 

Karen blev imidlertid på en Måde skuffet, da det viste sig at Jens Nielsen ikke ejede ret mange Penge, derimod var han flittig og dygtig. Han begyndte nu med stor Energi at få Jorden i Kultur. Jorden var sur og der var meget Sump- og  Kærjord. Snart blev Jorden nu udgrøftet og mere og mere af Kæret opdyrket. Efter nogle Års forløb blev Stuelængen ombygget - senere byggedes også en Staldlænge af Grundmur, den sidste står endnu. Deres Formues omstændigheder var i mange År kun så det lige kunne gå rundt for dem, men da København-Korsør Jernbanen blev anlagt, skråt over Jens Nielsens Jord fik Jens Nielsen en del Penge i Erstatning for Jorden, samt for uheldig gennemskæring af Marken. Desuden købte Staten sig Ret til at tage Grus på Gårdens Jord. Dette hjalp J.N. på fode og senere lagde han stadig Penge til side. Grusgraven breder over et Par Td. Ld.i betydelig Dybde, den er nu for længst jævnet og er nu god Agerjord.

Dette Ægteskab øgede Børneflokken med 4 Sønner så den blev i alt på 11.Jens Nielsen blev en god Fader for sine Sted børn og gjorde ingen forskel på dem og sine egne Børn. Karen var også en kærlig og omsorgsfuld Moder. Hun fandt også som Belønning den Glæde at opleve, at alle hendes Børn opvoksede og blev gode Mennesker og kom for Størsteparten Vedk. i gode Stillinger. De søgte stadig med Glæde til Hjemmet i Vemmelev og holdt med lige stor Kærlighed af Moderen og Stedfaderen. Karen var af Natur Lysser, hun havde en god Hukommelse og Fortælleevne. Hendes store Lyst var, at fortælle sine Børn om sit Hjem på Fyn og sin første Mands Soldateroplevelse. Lige til sin Død  bevarede hun sit syngende Fynske Mål, hendes kraftige Legemsbygning gik i Arv til Børnene  tillige med hendes lyse Livssyn og gode Fortællerevne. Hun døde d. 4de Nov. 1870 og blev begravet på Vemmelev Kirkegård.

Først efter hun var død fik Jens Nielsen Gården at købe. Han havde nemlig engang truet Godsejeren med at Gifte sig igen med en ung Pige, hvis Karen døde først for at Familien stadig kunne have Gården på det billige Fæste fra 1831. Da så Jens Nielsen bød 9000 Rd. For Gården turde Godsejeren ikke andet end sælge ham den.               Jens Nielsen døde d. 13.Mar. 1879.

 

 

Karen og Jens Nielsens Grave.

På Vemmelev Kirkegård passes stadig (1918) af Familien, på hver af dem står en Mindesten med Marmortavle, Karens Gravskrift lyder” Her hviler støvet af Gdm. Jens Nielsens Hustru af Vemmelev f. 1. Aug. 1801 død 4. Nov. 1870

          Fred med dit Støv”.

          Jens Nielsens lyder lignende: ” Her hviler Støvet af Gdm. Jens Nielsen af Vemmelev f. 2. Okt. 1807 død 13. Mar.1879 – Fred med dit Støv”

 

Fra 1879-1883 drev Sønnen Jens Peder og Ludv. Jensen Gården sammen, men da Ludv. blev gift med deres flere årige Husholderske Karen og købte en Gård i Blæsinge, overtog Jens P. Jensen Gården, som han ejede til 1918, da hans eneste Søn Kristian Jensen overtog den, så den forbliver stadig i Slægtens Eje.


Lidt om Karens 11 Børn.

 

1.                 Niels Rasmussen.

Født i Såderup 17. Mar. 1820 ifg. Vemmelev Kgb. ” Konfirmeret i Vemmeløv 1834. Ret god Kristendomskundskab og Opførsel” ----- Var som ung i flere År forlovet med en Gårdmandsdatter  fra Vemmelev. Imidlertid blev Forlovelsen en skøn Dag forbi og hun giftede sig i stedet for med en Ældre, rig Mand. Ægteskabet blev dog kun kortvarig, thi efter få Års forløb døde Manden. Niels Rasmussens Søster Gjertrud ( min Bedstemoder), som kom meget i hendes Hus fik hende nu overtalt til at, få forbindelsen med Niels gjort i Stand igen Kort efter holdt hun Bryllup med sin Ungdomsven Niels Rasmussen fik en Gård i Nabobyen Hemmeshøj. De fik 3 Børn: 1. Lars p. Nielsen, nuværende Sognefoged i Hemmeshøj, som ejer sin Fædrenegård. 2.Ole Jesper Nielsen blev Gift og fik et Boelssted i Vemmelev, er nu Enkemand. 3. Rasmine Nielsen, som blev Gift med sin Faders Halvbroder Jens P. Jensen og kom derved tilbage til sin Faders Hjem i Vemmelev.

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

2.                 Lars Rasmussen.

Født 5. Okt. 1821 i Refsvindinge og ifg. Vemmelev Kgb.”konfirmeret i Vemmelev 1836, 14½År gl. Ret god Kundskab og Opførsel ” og ” Indskrevet d. 17.Dec.1847 og viet i Vemmelev Kirke 3. Mar. 1848 til Pigen Ingeborg Rasmusdatter af Vemmeløv, (som var) 23 År gl. ” . De fik en Ejendom på Forlev Mark og havde 2 Sønner.

Lars Rasmussen døde som ung.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

3.                 Peder Rasmussen ( altid kaldt” Per”).

Født i Refsvindinge 4. Okt. 1823 og ifg. Vemmelev Kgb.” Konfirmeret 1838.Temmelig god Kristendomskundskab og Opførsel” Han blev Gift og fik en Ejendom på Vemmelev Mark—Døde 1872 kun 49 År gl.

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 


4. Jørgen Rasmussen.

 

Født 27. Okt. 1825 i Refsvindinge og ifg. Vemmelevs Kgb. ” Konfirmeret 1840. 14½ År gl.i Vemmelev. Der foreligger god Kristendomskundskab og god Opførsel”.

Da han var 22 År gl. kom han i 1847 ind at aftjene sin Værnepligt, som Trænkusk og måtte som sådan være med gennem hele Treårskrigen. Han havde det dog i disse År meget godt, da han det meste Tid kørte for nogle Officerer. Disse spillede meget Kort, og når de manglede en Mand måtte Jørgen være med. Han blev snart en hel Mester til at spille Kort, såvel som Kegler og tjente mange Penge derved. Til Tider kunne de sidde og drikke og spille Kort i 3 Dage på Rad og Jørgen, som af Natur var meget stærk, klarede sig da altid godt og vandt rigelig med Penge fra Officerne. Flere Gange skrev hans Moder til ham og forespurgte, om hun skulle sende ham nogle Lommepenge, så kunne han bare forlange, men hun fik stadig det Svar fra ham , at det var unødvendigt, at sende ham Penge , da han tjente nok. Da Krigen var forbi og Dagen oprandt, da han blev hjemsendt købte han sig et Sæt kostbart Klædesklæder, som dengang var helt ukendt på hans Hjemegn og så havde han endda en del Penge tilovers ved Hjemkomsten. Under Krigen var han, som de fleste, blevet noget fordrukken, men blev senere af holden og var som Ældre en meget pæn, stræbsom og munter Mand. Han var en Kæmpe af Vækst og den Dag han kom Hjem fra Krigen vejede han  14 Lispund (=224 pund). Når han senere var med til Fester og Forsamlinger, hvor nogle fulde Folk  tog sig for at slås, kunne han snart bringe Ro og Orden til veje ved at tage Fyren i Kraven og ryste dem lidt. Han bevarede stadig sin gode Øvelse i at slå Kegler og vandt næsten altid derved.—Han blev Gift og bosat på Rosted Mark. Søbymagle Sogn og døde der i Året 1908, 83 År gl. ( Et fotografi af ham som gammel Mand findes endnu hos Broderen J. P. Jensen i Vemmelev Fotograferet af Worm, Jernbanegade Slagelse i aug.1893 (8/93). Hans Børn er: 1. Smed Rasmus Jørgensen i Rosted By, som døde 1913 og 2. Rasmine Jørgensen gift med Niels Rohde, der en tid boede i ” Kør- igennem-Huset” i Blæsinge . Havrebjerg Sogn.

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------

 

5.Gjertrud Marie Rasmusdatter .

som blev min Bedstemoder. Født 4. Juli 1828 i Refsvindinge.

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

 

 


6. Søren Rasmussen.

Født i Vemmelev d. 8. Feb. 1833. ifg. Vemmelev Kgb.” vaccineret 28. Juli 1835.

Han blev Gift og bosat ved Harrested Mølle,  Sludstrup Sogn og havde et Hus med ca. 9 Td. Ld.. Han havde 3 Børn: .2.  Rasmine Rasmussen  født d. 18.Juli 1866 Viet i Gjerslev Sogn d. 8 Dec. 1899 til sin daværende Bestyrer Ungkarl Steffen Olsen Knudstrup, de havde 4 Børn:”1. Søren f. 26.Sep. 1901, gift med min Søster Anna i 1925, overtog vort Barndomshjem på Løve Mark 2. Katrine f. 22. Dec. 1903. 3. Marie f.-------1905 .4. Ebba f. 22 Dec. 1907. Rasmine kom, som ung ud at være hos sin Moders Moster ” Dorthe Anders i Knudstrup gift med Gdm. Anders Nielsen, der ingen Børn havde. De testamenterede Rasmine Gården efter dem, og da Dorthe, som den længstlevende i 189  overtog Mine Gården ” Møllehøjsgården”

1.     Peder Rasmussen født…………18.. Han er ugift er omtrent helt døv. Har i mange opholdt sig hos sin Søster Rasmine i Knudstrup, hvor han med stor Lyst og Flid hjælper med at passe Bedriften, død d. 10.Sep. 1941.

3.Laura Rasmussen  . kom som ung hen at være hos et Par gamle Folk i Harrested. Efter deres død blev hun Gift med Gdr. Anders Pedersen Gerlev Mark,ved Kramsvad, Gerlev Sogn. Ægteskabet er barnløst.

Et fotografi af Søren Rasmussen, som Soldat findes hos Datteren Rasmine i Knudstrup . Han døde 1890.

Else Rasmine Rasmussen g.m. Steffen Olsen blev begravet d. 19.Mar. 1931.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------

 

7.Rasmine Rasmussen.

Født d. 18 Mar. 1835 et halvt År efter Faderens død og da hun var 5 Måneder blev Moderen atter Gift. Stedfaderen Jens Nielsen kom til at holde særligt meget af hende. Hun døde som ung Pige 18-19 År gammel af Hjernebetændelse. Til stor Sorg for Familien, og ingen sørgede mere over hendes død end Stedfaderen. Hendes Grav fredes endnu 1918 på Vemmelev Kirkegård, og efter Bestemmelsen skal Halvbroderen Jens P. Jensen hvile der, når han en Gang dør. 4 af hendes Søskendebørn er opkaldt med hendes Navn, hvilke viser at hun blev højt Elsket af hendes Familie.

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------

 

8. Niels Jensen.  Søn af Jens Nielsen og Karen Nielsdatter, født………….

Blev Gift og bosat i en Gård  ved Harrestred, Sludstrup Sogn. Død 1912.

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------

9. Rasmus Jensen.

Søn af Jens Nielsen og Karen Nielsdatter født……………. Var med i Krigen 1864. Han bor nu 1918 ved Sludstrup St. Har 3 Børn i Amerika.

 

 

 

10. Jens Peder Jensen.

Søn af Jens Nielsen og Karen Nielsdatter f. 5. Sep.1841 . Han var også med i Krigen 1864, som Engeniør . Der var han et Par måneder med at forsvare Dybbelskanserne, men midt i april kort før Stormen købte han en hjemsendt, kongetro Sydslesviger til at ligge for sig og Rejste så Hjem. Overtog i 1883 Fødegården, som han i 1918 afstod til Sønnen Kristian Jensen. Var Gift med sin ældste Halvbroders Datter Rasmine.

Har opført 3 Længer på Gården  af Grundmur. En vester og nordre Udlænge og for få År siden et Stuehus af røde Sten. Skønt han nu er 77 År gammel er han fuldstændig legemes - og Åndsfrisk, er godt oplyst og begavet. Han har en særdeles god Hukommelse og Fortælleevne. Konen døde for flere År siden. De har 3 Børn: En Datter Gift med Gdm. Johs. Jakobsen, Huse - Herrestrup. En anden Datter Gift med Thorv. Knudsen i Søbymagle Mark og Sønnen Kristian Jensen er også Gift og har 2 Børn . Jens P. Jensen døde 11. Sep.1921.

 

 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

11.Ludvig Jensen.

Søn af Jens Nielsen og Karen Nielsdatter f……… Gift med Karen , som i mange År var Husholderske på Fødegården. Har siden ejet en Gård i Blæsinge.

 

 


 

 

 

Havrebjerg Sogn, Løve Herred.

De har haft 10 Børn sammen, hvoraf 4 døde omtrent samtidig af Difteritis. En Søn er Gift og bor ved Ringsted. En Datter er Gift og bosat i Ottestrup ved Slagelse. En anden Søn Jens p. Jensen, købte i 1915 et Boelssted med 15 Td.Ld. kaldet Solhjem ved Rygård St. Fyn. Han er således kommet tilbage til Egnen omkr. Slægtens gamle Hjemsted. Hans Hustru døde i 1920.

 

 

                                                     Skifteforretningen.

Som foretages efter Rasmus Larsens død 1834.

Efter Tårnholm Skiftebog i Landsarkivet.

 

 

År 1834 den 27. September anmeldes det at Gårdmand Rasmus Larsen i Vemmelev ved Døden var afgået uden at efterlade sig andre end Leve – Arvinger.

 

Skifteregistreringen.

(Registreringen fylder over 4 Foliosider i den originale Skiftebog)

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

År 1834 den 26. Oktober mødte den committerede Skifteforvalter for Tårnholm Gods Copman i Stervboet efter afdøde Rasmus Larsen af Vemmelev, tillige med tiltagen 2de Vitterligheds –og Vurderingsmænd, den Kgl. Sognefoged Niels Pedersen af Vemmelev  og  Gårdbestyrer  Rasmus Nielsen i Stervboet, for det første at foretage en lovlig Registrering og Vurderingsforretning over det til Stervboet efter formeldte afdøde henhørende Ejendele til påfølgende Skifte og Deling imellem Stervboe Enken Karen Nielsdatter og den afdødes Livsarvinger, der blev opgivet at være følgende i Enkens Ægteskab med den Afdøde sammenavlede umyndige Børn, nemlig en Søn Niels 14½ År gl. – en Ditto Lars 13 År gl. – en Ditto Peder 11År gl. –en Ditto Jørgen 9 År gl. –en Datter Gjertrud Marie 6 År gl. –en Søn Søren 1 ¾ År gl.Flere Livsarvinger blev det forsikret, at den Afdøde ikke efterlader sig --- dog erklærede Enken at være frugtsommelig ved den Afdøde. Som Lauværge havde hun tiltaget Gdm. Mads Sørensen af Vemmelev og da der ikke her i Landet existerede nogen Pårørende af den Afdøde der desuden i  Fyn ikkun havde en Broder ved NavnJørgen Larsen (der) er en Tjenestekarl og ellers ingen Slægtning, der kunne politicere sig til Værge for de ovenmeldte , hans umyndige Børn. Så institueredeSkifteforvalteren til at være Værge for de Umyndige Gårdmand Anders Christensen af Ormitsløv Mark. Såvel Enken den ovenmeldte Karen Nielsdatter tillige med antagen Lauværge, samt for den Umyndige instituerede Værge var samtlige nærværende og i disses Overværelse blev for først foretaget en Registrering og Vurdering over Stervboets Ejendele der befandtes at udgøre følgende.

1.                 En Pante obligation udstedt af Selvejer Gårdmand Johan Jørgensen på Wårbymark dato 2. Juli 1833 og stor Kapital 200Rd.Sedler.

2.                 En Ditto udstedt af Selvejer Gårdmand Hans Hansen i Gryderup dato 26.Juli 1833 , tinglæst 1ste Aug.1833 og stor Kapital 100Rd. Sedler. Af disse tilgodehavende Kapitaler erklærede Enken i Stervboet  , at Renterne var betalte til 11. Juni Termin dette År. Ovenmeldte Obligationer blev påtegnede at være fremlagte i Skifteretten og tagne i Bevaring af Skifteforvalteren, for af  ham at incasere til virkelig Indtægt for Boet og for at den kunne blive de fornødne Kontanter til Udbetalingen af Børnenes eventuelle Arvedel såvelsom andre Udgifter.

 

                                                   3. Løsøre Effekter.

I den forreste Stue.

Rigsd.

Mark.

Skill.

1 fyrrebord på Fod med Skuffe vurderet for

 

4

 

2 Sædebænke

 

1

12

1 Gådebænk

 

4

 

1 mindre Bænk

 

2

 

4 Hyldebrædder

 

1

8

10 stk Sibøtter

 

5

8

1 Jernbilægger  Ovn

5

 

 

1 Grønmalet Hængeskab

 

1

8 ½

1 opslaget Sengested m. blåtrykket  Omhængderi

 

3

 

1 rød og grønstribet Kastor Overdyne

2

3

 

2 Stk. uldne Underdyner

2

 

 

2 gode linnede Hovedpuder

 

2

 

1 Par  Blågarnslagen

1

 

 

1 rødmalet Fyrretræs Dragkiste

4

 

 

2 Tindlysestager 1 thepotte og 1 Ølkande

 

2

 

4 Stk Træstole

1

 

 

1 Hyndeværk

 

1

 

1 Sengested m. stammede og blåternet lærreds Omhæng

1

2

 

1 rød og grønstribet Kasteor Overdyne

2

3

 

2 blåstribede linnede Underdyner

3

 

 

1 gammel Hovedpude

 

1

8

1 Par blågarns Lagen

 

3

 

2 Speile og nogle Skilderier

 

 

8

1 – 24 Timers Stueuhr i Fouteral

5

 

 

1 Flødebøtte og 1 Tinkrus

 

1

 

I Øverste stue.

 

 

 

1 lidet fyrretræs Spillebord

 

1

 

1 andet Ditto

 

1

 

1 Egedragkiste

4

 

 

5 Stk. Træstole

 

5

 

1 Opslaget Sengested m. blåternet Omhæng

 

4

 

1 rødstribet Overdyne

1

 

 

2 gamle linneds Underdyner

 

4

 

2 korte Hovedpuder

 

1

8

1 Par blågarns Lagen

 

3

 

1 gammelt Skab

 

1

8

1 blåmalet Kiste

 

1

 

I Ølkammeret.

 

 

 

1 Øltønde

1

 

 

1 Bord og 1 Bænk

 

1

 

2 Hasper og 1 garnvinde

 

 

12

1 Saltkar, 1 gl. Standerfjedring og 1 gl Stol

 

 

12

I Køkkenet.

 

 

 

1 gl Bord og 1 do Skrin

 

 

12

1 Kjernetøj

 

1

8

1 Kjedelkrog og 1 Kaffe kjedel

 

3

 

I Bryggers

 

 

 

2 Stk. Gryder

 

3

 

1 Bryggekar

 

2

 

1 Håndqværn

3

 

 

2 Karstole og en stor Kjerne

 

4

 

1 Svinetønde og 2 Ølfjedringer

 

3

 

1 Messingfad og et Dørslag

 

1

8

1 Kobberbryggerkjedel

4

 

 

1 Jerngryde

 

1

8

1 Mælkekande og 1 Trug

 

1

 

På Loftet.

 

 

 

1 Degtrug, 2 Standerfjedringer og 2 Baller

1

 

 

4 Kornsække

 

4

 

2 gl. Dyner og noget Skramleri

 

3

 

I Karlekammeret.

 

 

 

1 rødstribet Overdyne

1

 

 

1 guulstribet Underdyne

1

 

 

2 Hovedpuder

 

3

 

2 Stk. blågarnslagen

1

 

 

I Gården.

 

 

 

1 Slibesten med Trug

 

4

 

1 Hjulbør

 

2

 

1 Soe og 9 Grise

5

 

 

2 Stk. Svin

4

 

 

11 Stk. Får og1 Lam (a`9)

18

 

 

1 rødmalet  Vogn m. Fyrrefading

20

 

 

2 Arbejdsvogne m. tilbehør af kort og langt Selletøj

 

 

 

1 Ploug med Tilbehør , 1 Harve

 

 

 

1 grå Hingst .16 år gl.

 

 

 

1 brun Hest .(Vallak) 4 År

 

 

 

1 do Hingst .  3 do

 

 

 

1 grå Hoppe .11 År

 

 

 

1 sort Hingst . 2 År

 

 

 

Vurderingen heraf blev forbigået, da det ansås for at være  den til Stervboegården, efter Syn og  Overlevering Forretning henhørende. Besætning og Invevtarium eller Agvevalent her for.

 

 

 

 

 

Rigsd.

Mark.

Skill.

1 hvidtavlet Koe  6 År

14

 

 

1rød ditto 9 År

14

 

 

1 brun ditto 11 År

12

 

 

1 sort  Do.    6 År

12

 

 

1 sorthjelmet Do. 6 År

10

 

 

1 rødhjelmet Qvie 2År

6

 

 

3Åringskalve a`3 Rd.

9

 

 

Videre således registreret fore fandtes ikke og blev det af Stervboe Enken, såvelsom andre Tilstedeværende forsik-

ret  at der ikke kunne være videre at bringe Boet til Ind-

tægt, da den i Gårdens Bygninger værende og anden

utærskede Sæd, som desuden ikke så nøye kunne taxeres

efter alles Skjønnede ikkun i det Højeste kunde være til-

trækkelig til Føde og Sædekorn ved Fæstegården, samt til den forfaldne Landgilde til Tårmholms Ejer og bliver altså Indtægt i Sedler og Tegn.

Den Summa:.

490 Rd. 3 M. 12 Sk.

 

 

 


 

De  få Gangklæder, som den Afdøde havde efterladt sig erklærede Enken at skulle blive anvendte til Klæder til Drengebørnene og på Grund deraf blev samme Registrering og Vurdering forbigået.

Stervboe Enken anmeldte at være følgende bortskyldige eller rettere sagt at der var følgende Skyld på Boet.

1.                      Panteboe Skatter og Jordbogspenge til Tårnholms Ejer, som er påløbne fra forrige Års 1. november, hvis Beløb dog for Øjeblikket ikke kan opgives. -----

2.                      Til Købmand Møller i Korsør for creditereded  Kjøbmandsvarer omtrent 12 Rd. Sedler .

3.                      Den til Tjenestekarlen Peder Andersen forfaldne Tjenesteløn for ½ Året til 1ste  nov. Førstkommende, 12 Rd. Sedler .

Videre Skyld erklærede Enken at der ikke hæftedes på Stervboet, da Bekostningen af Afdødes Begravelse, der havde udgjort omtrent 30Rd. Sedler, var blevet bestridt ved Salg af Kornvarer, som var tilstede da Afdøde døde og følgeligvis i så Henseende intet kunne debiteres Boet. Derimod begærede Enken, at der måtte blive optaget et lovligt Syn over Stervboegårdens Bygninger, Besætning og Inventarium, for at erfare om samme er således, som dette alt af hendes Afdøde Mand er blevet modtaget af Herskabet ved Gårdens Tiltrædelse. I øvrigt Begærede Enken at Skifteforvalteren ville besørge opsagt og indfordret for at bringes Boet til Indtægt de Kapitaler, som Boet efter de foran registrerede Obligationer havde til gode. Efter given anledning fra Skifteforvalteren. Lovede Enken, at der i sin Tid skulle blive gjort behørig Rigtighed for hvad den utærskede af den i Boet tilstedeværende Sæd, samt for sammes Anmeldelse, hvormed det påhæfter de Umyndiges Værge at have Tilsyn. For øvrigt erklærede Enken såvel som de Umyndiges Værge intet at have at bemærke i Hensyn til den på Boets registrerede Effekter førte Vurdering, som Vurderingsmændene forsikrede at være ansat efter deres Samvittighed og Overbevisning hvilket er bekræftede i Overenstemmelse med Lovens sædvanlige Form ”så sandt hjælpe os Gud og hans hellige Ord.”

På Grund af det af Stervboe Enken angivne Svangerskab erklærede Skifteforvalteren, at den videre Skiftebehandling vil beroe indtil Nedkomsten er forbi eller i det mindste indtil videre, og da ingen af de Tilstedeværende havde noget videre at andrage sluttes  Forhandlingerne og forsynes med Underskrifter. Datum ut supra.

 

Karen  K.N.D.Nielsdatter                                                          S.I Copmann.

m.p.P                                  Til Vitterlighed                   Som Værge for de

Som Lavværge                             N. Pedersen                              umyndige

Niels Sørensen.                          Rasmus Nielsen                  Anders Christensen.

( egenhændig )                                ( egenhændig )


 

 

Herredsfogeden afsiger Kendelse.

 

År 1835 den 30te Juni blev af den på Tårnholm Gods committerede Skifteforvalter Copman i nærværelse af Vidnerne Hans Nielsen og Abraham Jucumsen begge fra Slagelse på Slagelse Råd og Domhus incviseret Skiftebehanling efter Afdøde Gårdmand Rasmus Larsen af Vemmeløv, hvorved var overværende Enke Karen Nielsdatter med antagen Lauværge  Gårdmand Mads Sørensen af Vemmeløv. Der for de umyndige beskikkede Værge Gårdmand Anders Christensen af Ormitslev Mark, var ligeledes nærværende. Enken angav at under hendes forrige  Skiftebehandling angivne Svangerskab var ophørt i det hun var nedkommet med en Datter, som i Dåben havde erholdt Navnet RASMINE. Dette angivne bekræftede såvel Enkens Lauværge, som Værgen for de Umyndige. Den anmeldte tilkomme Livsarving efter den Afdøde vil altså være at tillægge Arv efter denne tillige med sine Søskende, Skifteforvalteren tilkendegav at han ifølge Enkens Begjæring havde besørget Boets hos Selvejer Gårdmand Johan Jørgen på Vårbymark og Ditto Hans Hansen i Gryderup tilgodehavende Kapital, for førstnævnte 200 Rd. Sedler og for sidstnævnte 100 Rd. Ditto opsagte til Udbetaling i afvigte 11 Juni Termin. Og at de hos Johan Jørgen tilgodehavende 200 Rd. tilligemed deraf tilbagestående og til Udbetalings tiden påløbne Renter var indkomne, men at derimod de hos Selvejer Hans Hansen tilgodehavende 100 Rd. endnu ikke var indkomne, hvorfor det efter Omstændighederne ville være nødvendigt at den sidstnævnte Debitor sagsøges til han gjorde skadesløs Betaling. Men da der således ville medgå en temmelig Tid forinden samme erholdes indbetalt i Boet og dettes Slutning dermed blive udsat til formegentlig megen Ubeqvemmelighed for Stervboe Enken efter det hun agtede på nye at indlade sig i Ægteskab så opfordrede Skifteforvalteren hende til at erklære, om hun ikke hellere ville overtage det anmeldte Tilgodehavende på sig og lade samme udlægge til den eventuelle Deel af Boet, som måtte tilfalde hende, da Skifteforvalteren antog at Stervboet uden Hensyn til den anmeldte anden Tilgodehavende allerede indeholdt de fornødne Kontanter til fyldestgørelse for Børnenes eventuelle Arvemidler, som desuden i alt Fald indtil videre kunne forblive indestående i Boet. Til denne Opfordring erklærede Stervboe Enken at hun gjærne ønskede Skiftet tilendebragt det hurtigst muligt og var derfor villig til at overtage den ommeldte Selvejer Hans Hansens Kapital og Rente Skyld på sig ved at lade samme udlægge sig til den eventuelle Deel af Boet, som måtte tilfalde hende. Dernæst opfordrede Skifteforvalteren Stervboe Enken til tilsagte Skiftesamling at fremkomme med Rigtighed for hvad der siden den i Boet foretagne Registrerings Forretning var bleven udbragt at de derved i Strået befundne og Boet tilhørende Sædevare samt hvorledes disse vare bleven anvendte såvel som Rigtighed for at Stervboets Gjæld  til Kjøbmand Møller Korsør og Tjenestekarl Peder Andersen  var blevet betalt.
I anledning af den jorddrotlige Fordring på Boet havde Skifteforvalteren regvireret Stedets ordinære Dommer Hr. Justitsråd Borgemester Birch i Slagelse til i overensstemmelse med Forordningen af 8de Juni 1787 at afsige sin Kjenelse. Og da Hr. Justitsråden i sådan øjemed var tilstede ved Skiftet så opgav Skifteforvalteren for ham den jorddrotlige Fordring at bestå i .

a.                  Kongelige Skatter og Jordebogs Avgivter:

1.                                         Beløb i Rigsbank Representation indtil Udgangen af Året 1834 til  = 94 Rd. 12 Sk.

2.                                         Indtil 1ste Maj dette År fra 1ste November f. År af at regne Ditto.

3.Bygningshold ved Fæstegården, som Rasmus Larsen er fradød.

14 Rd 48 Sk

Tilsammen    157 Rd   8 Sk.

Til Bevis for Fordringerne, som er fremsatte under Punkt a forviste Skiftefoevalteren det til den Afdøde udstedte reversal Fæstebrev, hvor 2det og 5te Pkt. omhandler Forpligtigelsen til de fordrede Skatter og Jordbogens Erlæggelse og til Bevis for Fordringen Pkt. C procucerede Skifteforvalteren en, under 20de november Liste over Fæstegårdens Oplager og den 25de s.m. afhjelmet Fæsteforretningen, der i Forbindelse med Synsforretningen, som er vedhæftet det forevisende revesal Fæstebrevgodtgør Rigtigheden af den Boet, som anført remiterede Bygningshold. I Hensyn til Skatter og Afgivts = Restancer bad Skifteforvalteren Stervboe Enken opfordret til at fremkomme med hendes Afdøde Mands Skatte Qvitteringsbog, hvorved bemeldte Restance i øvrigt tilstrækkeligen godtgøres. Fra de således Boet debiterede Fordringer til beløb 157 Rd. Represent påstod Skifteforvalteren i øvrigt Godsejeren kjent berettiget til fortræntlig Udlæg i Boet i Overensstemmelse med 5-14-37 og Plac. 23de Juli 1819 i hvilken Anledning han udbad sig Hr. Justitsråd Bechs Kjendelse meddelt her i Protocollen, som til den Ende blev afgivet til Hr. Justitsråden, hvorefter Skifteforvalteren aftrådte  indtil videre.

Den ordinære Dommer tiltrådte Skiftet og opfordrede Enken med Lauværge, samt de Umyndige Tilsynsværge til at erklære om og hvad de have at erindre imod den opgivne herskabelige Fordring, hvilke Post nu for dem blev oplæst efter Afskrivnings bogen og den fremlagte – endelige Synsforretning og erklærede at de derefter at de intet kand have imod den ommeldte Fordring at erindre derfor blev Tårnholm Godses Eier for den ommeldte herskabelige Fordring i alt 157 Rigsbankdaler og 8 Sk. tilkjent Fortrinsret i dette Beløb næstefter de lovlige Begravelses og Skifteomkostninger påhæftede kongelige Skatter og et halvt Års Tjenstefolks Løn, hvorefter Dommeren igjen fratrådte fra Skiftet.

Efter at forestående Domsafsigelse  var oplæst for de Tilstædeværende og disse havde erklæret at de intet havde imod samme at erindre tiltrådte Skifteforvalteren igjen Skiftehandlingen, som han fandt sig foranlediget til at afslutte indtil videre.                 Datum ut supra.

 

Karen N.D. Nielsdatter.                                                          I Coppman.

( vitterlighedsvidne )                                                                              Mads Sørensen.

Anders Christensen.


Skifteslutningen .

 

År 1835 den 15 Juli contimieredes ved Undertegnende for Tårnholm Gods committerede Skifteforvalter Skiftebehandlingen efter Afdøde Gårdmand Rasmus Larsen af Vemmeløv, Skiftebehandlingen der afholdtes på Tårnholm Godses Skriverstue overværedes af Vitterlighedsvidnerne Gårdmand Hans Nielsen på Vårbygård den og Sognefoged Niels Pedersen i Vemmeløv af Enken Karen Nielsdatter med Lauværge Gårdmand Mads Sørensen af Vemmeløv og af de Umyndiges Værge Anders  Christensen af Ormitelev Mark. Skifteforvalteren opgjorde nu Boet således: Stervboets Indgjeld eller Indtægt blev følgende Ifølge den under 26de Oktober f.Å. over Boet foretagne Registrering udgjorde samme Værdie stor.

490 Rd. 3 M. 12 Sk.

Hvorunder var indbefattet udestående Capitaler hos forrige Selvejer Gårdmand Johan Jørgensen af Wårbymark og Selvejer Gårdmand Hans Hansen i Gryderup tilsammen 300 Rd. Sedler ifølge Obligationer hvis Dato og Tinglæsning er bemærket ved Registreringsforretningen og er som in extensa således lydende. Renter af Johan Jørgensens Skyld er til Skifteforvalteren ifølge en over denne Debitor erfaret Dom blevet betalt fra 26Jjuni 1833 til 7de juni 1835 med Beløbet 15 Rd. 3M. 9 Sk. Ditto af Selvejer Hans Hansens Skyld er derimod ikke blevet betalt men bliver desuagtet  efter hvad der ved sidste Skiftesamling af Enken er antaget at bringe Boet til Indtægt for Tidsrummet fra 11 Juni f. Å. Fra hvilke Termin Renter ikkun ere pågående til 11 juni dette År med Beløbet 4 Rd. Af de foran førte Obligationer bemærkede Skifteforvalteren at Johan Jørgensen , som indfriet med qvitteret Udbetaling af samme Capital, som de ovenanførte påløbende Renter til Skifteforvalteren af ham er bleven aqtraderet Debitor til Annulation.

( Dernæst opgøres Værdien af den utærskede sæd, som fandtes ved Registreringen til:)

5½ Td. Rug ……………140 Rd.40 Sk.

3    Td. Havre…………..    6 Rd…

1    Td. Vikker…………     4 Rd. 64 Sk.

I alt ejede Boet så 538 Rd. 29 Sk.

Herfra fradrages alle Skifteomkostninger = 19 Rd. 76 Sk.

Kirketiende for 1834 ……………19 Rd. 22 Sk.

Kontingent for Året 1834          9 Rd.  31 Sk.

Tilgodehavende af Tjenestekarlen Peder Andersen for ½ Året til 1 November f. År

12 Rd. Ditto Løn for ½ Året ti 1ste Maj Ditto 18 Rd.

Til Tjenestepigen Trine Jensdatter for samme Tid 7 Rd.

De godsretlige Fordringer……………157Rd. 8 Sk.

Gjælden til Købmand Møller Korsør ….    12 Rd

Begravelsesomkostninger……………..    20 Rd.

Bliver således i alt Boets Gjæld og Besvær 265 Rd. 41 Sk.

Altså til Arv og Deling beholdne Midler i Repræsentation

272 Rd. 83 Sk.

 

 

Hvoraf Stervboe Enken tilkommer den halve Deel med  136 Rd. 41 ¾ Sk.

Derimod bliver den anden Deel i Arven at tillægge den Afdødes Livsarvinger således: ( efter fradrag af yderligere tillagte Skifteomkostninger )  Sønnerne : Niels – Lars – Peder – Jørgen  og Søren får hver …………………..22 Rd. 42   19/24 Sk.

Døtrene. Gjertrud Marie og Rasmine får hver ………11 Rd. 21  19/48 Sk.

Ifølge Stervboe Enkens Begæring får Sønnernes Arveparter Lov til at indestå i Boet imod 1 Prioritet i de nuværende og tilkommende Ejendele.

Hvad Døtrenes Arv angår, som hver især (er) under 20 År så bliver samme i Overensstemmelse med Udkast Anordningen af 7. Feb. 1794 ikke at udbetale, derimod af Enken at anvende til bemeldte Umyndiges Bedste, hvormed Tilsynsværgen indskjærpes at have Tilsyn.

På given foranledning erklærede Stervboe- Enken at være forpligtiget til  at tilsvare alt den Skyld, som endnu måtte hefte på Stervboet og i så Henseende at friholde såvel Skifteforvalteren, som andre vedkommende for .

Da i øvrigt ingen af de Tilstedeværende havde ellers noget ar bemærke, så er således dette Skifte sluttet.

 

Datum ut supra                                                    I Coppman.

 

Karen Nielsdatter .                                                     Mads Sørensen.

(ført med pen)

 

Hans Nielsen.                    Anders Christiansen.


 

 

 

 

 


 

 

 


Fæstegårdmand.

 

Christen Rasmussen og Hustru Anna Larsdatter

 

Af Ormidslev, Vemmelev Sogn Slagelse Herred.

( Min Faders Faders Faders Forældre).

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Livsskildring.

 

Christen Rasmussen Søn af Gmd . Rasmus Andersen  blev født i Året 1719.

Han blev i Foråret, før den store Brand i Vemmelev, trolovet med Pigen Anna Larsdatter, født 1739, Datter af ………..Lars………af Ormidslev . De blev Viet den 8. Okt. 1762. Deres fremtidige Hjem fik de på en Fæstegård i Ormidslev, som var Krongods under Antvorskov Rytterdistrikt indtil 1774, hvorefter Gården blev lagt under Tårnholm Gods. De havde 5 Børn, hvoraf de 4 ( 2 Sønner og 2 Døtre ) blev voksne. Sønnen Lars fik Gården i Fæste efter Faderens Død og Rasmus, min Oldefar, blev Gift ned en Gårdmandsenke i Vemmelev.

Christen Rasmussen døde 85 År gl.d. 12. September 1804

Og Anna Larsdatter døde 70 År gl.    18. September 1809.

 

 

 

                               Vemmelev Bys Brand d.26. Maj 1762.

 

Den 26. Maj 1762 brændte Præstegården, Degneboligen,  6 Gårde og 5 Huse i Vemmelev. Branden opstod ved at en Karl affyrede en Bøsse så Skuddet antændte. Et Barn indebrændte og 2 Mennesker blev i høj Grad forbrændte. Her brændte Vemmelev – Hemmershøj Kirkebøger  for over 100 År, så Forfølgelsen af min Slægts Historie er afbrudt ved dette År. Om Branden og de gamle Kirkebøger skriver Sognepræsten i  den nye Kirkebog i 1762.

” Efter at de 2de Forrige: En meget Gamel og en nyere fra 1730 af: blev tillige med mit eget Biblioteque afbrændt i dend ulyksalige Ildsvåde, som d. 26. Maj samme År overgik Én deel af denne Bye og Præstegården tillige. Herren holde sit Forsiuens Liues herefter både over Gården og Byen at ingen af deelene nogen sinde meere skal friste slig ulyksalig Skebne.”

Søren F……………

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Vielse.

(Efter Vemmelevs Kirkebog  copulationsliste for 1762).

” Den 8.October copulerede Christen Rasmussen og Anna Larsdatter  begge af Ormidsløw. De var trolovede før Ildebranden.

---------------------------------------------------------------------------------------------------


Dåb.

” 1764 d. 29. Christen Rasmussens Pigebarn i Ormitsløw.  Birgitte  døbt. Faddere: gl. Lars Rasmussen, Ungkarl Lars Rasmussen, Rasmus Larsen, Søren Pedersens Kone bar hende, Hans Christensens Kone stod hos.

Samme Barns Død.

1766 d.13. Christen Rasmussens Pigebarn i Ormitzløw. (Efter Begravelseslisten.)

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Dåb:1768 d. 11. Christen Rasmussens Drengebarn af Ormitsløw Lars. Faddere: Rasmus Larsen, Søren Pedersen, Lars Rasmussen, Svend Hansens Kone af Sludstrup bar ham, Caren Oles af Landsgrav stod hos.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

1771. I Vemmeløv Kirke d. 9de Juny Dom 2 post Fru Christen Rasmussens Pige Barn Birgitte i Ommitslev båret af Jens Hinrichsens Hustrue ibid: Faddere Jeppe Nielsens Hustru, Peder Jørgens, Lars Rasmussen, Peder Rasmussen alle Ormitslev.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

1773.(Døbte i Vemmeløw Sogn) Dom1 ma. Adventus d. 28. Novbr. Døbt Rasmus

én  Søn af Christen Rasmussen og Hustru Anna Lars Daatt. Barnet blev frembåret af Jeppe Nielsens Hustrue der i Ormitslev. Faddere: Dorthe Lars Rasmussens ibid. Peder Jørgensen, Søren Peders og Rasmus Larsen alle i Ormitslev.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

1776. ( Døbt i Vemmeløw Sogn) 19de Trinit. lod die Christen Rasmussens Barn af Ormitsløw  Karen  obt. Lars Rasmussens Hustru orht. Peer Jørgensens Hustru – Iehtes – Jeppe Nielsen, Rasmus Larsen gd. Anders Jespersen alle fra Ormitzløw. intr.25 p.Trin.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Døde.

1804den 12. Sep. Gårdmand Christen Rasmussen af Ormitsløw gammel 77 År

(skal være 85 År)

 

1809 den 18. Sep. Gårdmand Christen Rasmussens Enke Ane Larsdatter af Ormitsløw.  gammel 70 År.

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------


Skifteforretning.

 

( Efter Tårnholm Skiftebog 1774 – 1806 på Landsarkivet.)

Anno 1804 den 17de Decbr. Blev efter Gårdmand Christen Rasmussen i Ormitsløw, som ved Døden var afgået foretaget Registrering og Vurdering til videre påfølgende Skifte og Deling af Undertegnede Johan Bech, som på Skifteforvalteren S.T. Hr. Kammerråd   Giersings Vegne var mødt imellem Enken Anna Larsdatter og de i Ægteskab med den Afdøde avlede Børn, som blev anmeldt at være: 1 Søn Lars 36 År, hjemme i Stervboet. 1 Datter Birthe gift med Gårdmand Henrich Mortensen i Ormitsløv. 1 Søn Rasmus 31 År hjemme i Stervboet og 1 Datter Karen gift med Husmand Andreas Larsen på Stude Mark. Ved Forretningen var tilstede Enken Anna Larsdatter med Lauværge Gartner Wandrup på Tårnholm tillige med Arvingerne Lars og Rasmus, samt på Døtrenes Vegne Gårdmand Henrich Mortensen af Ormitsløw og Husmand Andreas Larsen på Stude Mark. Som Vitterligheds – og Vurderingsmænd var nærværende Sognefoged Henrich Pedersen i Vemmeløv og Gårdmand Anders Mortensen i Ormitsløw. Men da Enken tillige med samtlige tilstedeværende Arvinger erklærede, at de intet Skifte forlangte, men at de imellem dem selv indbyrdes forenede således at Enken med hvad hun ejiede blev hensiddende ved Gården og hvad Arvingerne muelig ved Skifte kunne tilkomme måtte blive indtil Moderen ved Døden afgik, hvorfor Enken med samtlige Arvinger en for alle og alle for én forbandt dem til at holde Skifteforvalteren fri for Krav og Tiltale for hvad Gjeld der mueligt kunne være efter den Afdøde. Da Skifteforvalteren S.F. Hr. Kammerråd Geising til Tårnholm, som Godseijer anså Gården for at være godt vedligeholdt til Dato så bliver på samme intet Syn foretaget. Således at være tilgået og passeret bekræftes med hænders Underskrift.

 

Datum ut Sumpra                     I. Bech.                 På Skifteforvalterens Vegne.

 

Enken                                                              Som Arvinger på egne Vegne

Anne  A : L : D : Larsdatter                                  Lars L : C : S : Christensen

Som Lauværge                                         Rssmus R : C: S : Christensen

Wandrup                                                 På vore Koners Vegne

Som Vitterlighedsmænd                                   Henrich H : M : S : Mortensen

Henrich Larsen                                           Andreas A : L : S : Larsen.

Anders A : M : S : Mortensen.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------

( Folketællingen fra Vemmelev Sogn 1801. )

Gårdmand Christen Rasmussen Ormitslev   82 År

Hustru Ane Larsdatter                 do.            61 År 1st Ægteskab.

Børn:

Lars Christensen        33 År

                                                 Rasmus Christensen   28 År          Alle Ugifte                                             

Karen Christensdatter 25 År




Fæstegårdmand.

 

Rasmus Christensen og Hustru Ane Pedersdatter

 

Vemmelev Mark, Slagelse Herred, Sorø Amt.

( Min Farfaders Forældre.)

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Livsskildring, samlet efter Arkivoplysningerne.

 

Rasmus Christensen er født d. 28- 12 –1773, som Søn af Gmd. Christen Rasmussen og Hustru Anne Larsdatter i Ormidslev, Vemmelev Sogn.

Han kom 1805 hen at bestyre Gården for Margrete Johnsdatter, Enke efter Gmd. Hans Jørgen Hansen på Vemmelev Mark og d. 30. Juni 1806 blev han Gift med hende og blev således Fæstegårdmand i Vemmelev.

Margrete havde en Steddatter ved navn Karen, 18 År  gl. samt 4 Børn, hvoraf det yngste først blev født efter sin Faders Død – i sommeren 1805. Det var altså en større Flok for Rasmus at gå ind til, som Stedfader. Yderligere fik Rasmus og Margrete 3 Sønner tilsammen nemlig: Hans f. 2-11-1806 ( død som Barn), Christen f. 11-12-1808 og Anders f. 8-8-1815. Den 13 Dec. 1817 skete det at Hustruen Margrete Johnsdatter Døde og Rasmus Giftede sig atter Året efter d. 23. Okt.1818 med Pigen  Ane Pedersdatter fra Vårbymark f. 1785.

Hun blev Moder til 2 Sønner nemlig Jens f.11-10-1820 og Peder Rasmussen    (min Farfader ) f. 5-4-1818. Børneflokken var altså med Tiden vokset til 4 Kuld på tilsammen 10 Børn. Rasmus Christensen døde d. 20-3-1829 kun 55 År gl. og Ane Giftede sig mod Sædvane ikke igen. Hun sad Enke i 33 År og drev Gården ved Sønnernes Hjælp i 24 År indtil 1853.

I Tårnholm Skiftebog  (som er ført fra 1774- 1850) findes 3 lange  Skifteregistreringer fra Rasmus Christensens Gård. Den første Registrering er fra 27-3-1805 efter H.J.Hansens Død og viser til Punkt og Prikke, hvad der fandtes på Gården da Rasmus Christensen kom der til og blev Mand. Den anden Registrering er fra 2-3-1818 efter Margrete Johnsdatters Død. Den indeholder omtrent de samme Genstande, som den første så jeg fandt det ikke umagen værd også at afskrive denne lange Registrering. Kun uddrog jeg fortegnelse  over Margretes Klæder, der giver os Oplysning om Kvindedragtens Udseende i hin Tid. Den tredje Registrering er foretaget i 1829, efter Rasmus Christensens Død. I denne nævnes noget nær de samme Møbler og Husgeråd, som i den første fra 1805. Der er i de 24 År ikke fortaget nævneværdig Forandring ved Stuens Møblement, derimod er Besætningen forringet, som nyt bemærkes særlig 2 Bistader.

 

 

-----------------------------------------------

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den gamle rød  grønne ”Perremien”

 

I det ældste Skifte fra 1805 nævnes en Pyramide, som min Faders Farfar altså blev Ejer af i 1806 den nævnes atter i de 2 næste Registreringer fra 1818 og 1829. Siden har den gået i Arv fra Fader til Søn, den er nu i min Besiddelse. Jeg restaurerede den allerede i 1910 med de gamle Farver, efter først at have fjernet mange Lag gammel brungul Maling. Den er det eneste minde der nu er levnet af min fædrene Slægts Ejendele og derfor særlig stor Værdi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                          

                                         Ane Pedersdatters Alderdom.

 

Da Sønnen Peder Rasmussen blev Gift i 1851, vedblev han at bestyre Moderens Gård, først i 1853 fik man ordnet det således, at Ane Pedersdatter frasagde sig Fæstet på Gården, hvorimod Peder Rasmussen fik 18 Td. Ld. af Gårdens Jord til Købs af Tårnholm Herskab. Han byggede så på denne Parcel og Ane boede resten af sine Dage, som Aftægtskone hos sin Søn her. Hun var som gammel Kone noget tunghør. Da hun om morgenen d. 10 Juni 1862 rejste sig op i Sengen faldt hun pludselig tilbage og var Død, ramt af et Hjerteslag.

(Fortalt i Året 1918 af P. Rasmussens Søn Bmd. Rasmus Pedersen i Lundforlund og af Gmd. J.P.Jensen i Vemmelev.)

                                            

                                                  Gårdens Brand efter Salget.

Efter Ane havde frasagt sig Fæstet på Gården ca. 1853 solgte Godsejeren  Hovedparcellen og Bygningerne , til en Mand ved Navn Niels Olsen. Det var rimeligvis en ussel, forfalden Gård den Gang. Nogen Tid derefter Brændte Gården. Niels Olsen blev nu tilsagt til at møde til Brandforhør i Korsør. Han fik Peder Rasmussen til at køre for sig derned. Politiet beholdt ham imidlertid dernede, så Peder  Rasmussen måtte køre ene hjem. Nogle Dage efter kom han dog på fri Fod igen og fik lov at gå hjem. Han kom med det samme ind og hilste på Peder Rasmussen og idet han trådte ind over Dørtærskelen sagde han: Det slap jeg Fanden spilleme godt fra, ” Denne udtalelse forstod Peder Rasmussen sådan, at Niels Olsen selv havde påsat Ilden og var nu stolt over at han havde narret Politiet. Der blev ikke gjort videre ved Sagen, så han slap for videre Tiltale. Kort efter at Gården var genopbygget solgte han den og kom senere til bl.a. at bo på ” Smedegården” ved Knudstrup. Gjerslev Sogn En Datter af ham, Nikoline Nielsen tjente en Tid sammen med Peder Rasmussens ældste Søn Rasmus på en Gård i Halkevad, hvor de begge vogtede Kvæg og Gæs. Senere blev hun Husholderske for Købmand Vilhelm Jensen, Hjørnet af Løvegade og Absalonsgade i Slagelse, hvor min Fader tjente sammen med hende.

( Fortalt i Året 1918 af min Farbroder Bmd. Rasmus Pedersen Lundforlund.)

 

Skiftet efter Gmd. H.J.Hansen Død 1805. Året før Rasmus Christensen blev Mand på Gården.( Afskrift efter Tårnholm Skiftebog 1774-1850 på Landsarkivet.)

----------------------------

” Anno 1805 d. 27. Martii, blev efter foregående Anmeldelse fortaget Registrering og Vurdering efter ved Døden afg. Gdm. Hans Jørgen Hansen i Wemmelev til videre påfølgende Skifte og Deling imellem Enken Magrete Joens Datterog den Afdødes i Egteskab med hende og forhen Afdøde Egtefælle avlede Børn, hvilke blev anmeldt at være: Af første Egteskab med Anne Marie Joens Datter 1 Datter Karen 18 År gl. og af sidste Egteskab med den efterlevende Enke – 1 Søn Hans Jørgen 9 År gl. 1 Datter Maren 7 År gl. 1 Søn John 3 År gl. Enken var tilstede ved Forretningen tilligemed hendes antagne Lauværge.

 

 

 

Gårdmand Rasmus Nielsen f Ormitzløv og som Formynder for de umyndige var mødt den Afdødes Bror Sognefoged og Gårdmand Henrich Hansen i Tårnborggården tillige var nærværende, som Vidner og Vurderingsmænd Gårdmand Søren Andreasen i Vemmeløv,  på Sognefoged Henrich Pedersens Vegne og Selvejer Husmand Andreas Larsen på Stude Mark. Enken anmeldte ved denne forretning, at hun var frugtsommelig og ventede først sidst i august at føde. Forretningen blev så forrettet således.

 

                              I Stuen.

Rigsd.

Mark.

Skill.

1 Fyrrebord med Skuffe

1

 

 

1 dl. Kistebænk

 

4

 

1 dl. Gåsebænk m. 5 rum

 

3

 

1 rødmalet fyrre Hjørneskab m. 2 Rum

1

 

 

1 dt. Madskab m. 2 Rum , Lås og Nøgle

 

4

 

1 dt. m. 1 Rum

 

5

 

2 Træstole

 

1

 

2 dt. m. Halmsæder

 

1

 

1 jern Bilægger Kakkelovn

7

 

 

1 fyrre Sengested m. Egestolper – blåternet linned omhæng

1

 

 

1 rød og grønstribet Olmerdugsdyne

1

4

 

1 hvid ulden dt.

 

4

 

1 gråstr.dt.

 

5

 

1 blåstr. dt.

 

5

 

1 dt. olmerdugs Hovedpude

 

3

 

1 dt. rødstribet Hovedpude

 

1

 

1dt blåstribet linned

 

2

 

2 Trækpuder  --------

 

4

 

1 pr. blågarns Lagen

 

3

 

1 fyrre Sengested m. blåternet Ophæng

1

2

 

                            Derude

 

 

 

1 rød og  grønstribet olmerdugs Overdyne

1

2

 

1 rødstr. linned Underdyne

1

 

 

1 dt.         ---------

1

 

 

1 gl. ulden Vår

 

1

 

1 grønstribet ulden  Hovedpude

 

2

 

1 dt. hvid linned

 

3

 

1 dto. gråstribet ulden

 

1

 

2 Træk Puder

 

4

 

1 pr Lagen – blågarns

1

 

 

12 stk. Tin  - Tallerkner

 

4

8

3 stk.  dt.         --------

 

1

 

3 stenkrus med Tinlåg

 

1

8

I den anden Stue.

 

 

 

1 fyrre Sengested m. blåtrykket Omhæng

1

4

 

                            Derude.

Rigsd.

Mark.

Skill.

1 blåstr. Overd.

1

2

 

1 guulstr. Linned  Underdynen

1

2

 

1 dto.

1

8

 

1 hvid linned dto.

 

2

 

2 Trækpuder

 

3

 

1 pr. blågarns Lagen

1

1

 

1 grønmalet fyrre Hængeskab m. Lås og Nøgle

 

3

 

1 blåmalet fyrre Klædeskab m. dto.

1

 

 

1dto. Dragkiste m. 4re Skuffer, Lås Nøgle

2

 

 

1 Pyramide

 

1

 

1 rødmalet Fyrrebord på Krydsfod

 

4

 

1 grønmalet Ege- Kiste m. Lås og Nøgle

2

 

 

I kammeret.

 

 

 

1 Sale Olde

 

4

 

1 Øltønde

 

3

 

1 Halvtønde

 

2

 

1 Fjerding

 

1

 

                               I Køkkenet.

 

 

 

1 Kobber Brygger Kjedel

5

 

 

1 Ege Ølkar

1

 

 

1dto.

 

3

 

1 Vask

 

2

 

1 Øreballie

 

1

 

1 Melkebøtte

 

1

8

1 Strippe og 1 Spand

 

1

8

2 stk. Siebøttera´8 stk.

 

1

 

2 Korn Sold

 

2

 

1 Hårsigte

 

1

 

1 Håndkjerne m. Tilbehør

 

4

 

1 Kobberkjedel

 

4

 

1 dto.  Melkesie

 

2

 

1 Jerngryde

1

 

 

1 Dto.

 

3

 

1 Jernpande

1

 

 

1 Kjedelkrog og Ildtang

 

1

 

                             På Loftet.

 

 

 

1 justeret Korn Skieppe

 

 

8

6 Kornsække

1

 

 

1 Deigtrug

 

4

 

2 Standertønder

 

1

8

2 Spinderokke a´4 mk

1

2

 

1 Haspe

 

1

 

Kornvarer på Loftet og Laden Tærsket og                                 Utærsket:

                                    Korn.

 

 

 

9 Td. Rug a´ 6 Rd.

54

 

 

24 Td Byg a´2 Rd.

84

 

 

9 Td Havre a`2 Rd.

18

 

 

3 Td.Erter a`4 Rd.

12

 

 

I Gården.

 

 

 

1 Huggestok

 

 

8

1 Skjærebænk

 

 

8

1 Buesaug

 

1

 

1 Navr

 

1

 

1 Båndkniv

 

 

8

1 Brænde Øxe

 

1

 

1 Hånd Øxe

 

1

 

1 Slæde

 

4

 

1 Skjærekiste med Kniv

1

 

 

1 Slibesten med Trug

 

 

8

                                  Kreaturer:

 

 

 

1 sortbroget  Koe 7 År

7

 

 

1 sorthjelmet do 5 År

6

 

 

1 blakgrimet dto 12 År

6

 

 

1 dto Qvie 2 År

5

 

 

1 sort dto 2 År

5

 

 

1 sort Stud  År

2

 

 

1 sortbroget Qviekalv 1 År

2

 

 

8 stk. Får med 8 Lam a` 8 Rd.

16

 

 

1 Væder

1

 

 

2 stk. Ungsvin a`1 Rd.

2

 

 

1 Grise Soe

2

 

 

2 stk gl. Gjæs og 1 Gase

1

2

 

6 Høns og 1 Hane

 

4

 

SUMMA 286 RD. 3 Sk.

 

Det her anførte erklærede Enken og de Tilstedeværende Vidner og Vurderingsmænd er være alt hvad Stervboet var tilhørende, hvorfor Forretningen blev sluttet og for denne Gang tilendebragt.    Datum ut Supra.  J. Beck

( Herefter følger Underskrifterne)

( Den. 27. Sep. 1805 blev der endeligt Skiftet.  )

 

---------------------------------------------------------------------------------------


Vielse 1806. ( Efter Vemmelev Kirkebog.)

 

Den 15. juni. Ungkarl Rasmus Christensen og Enken Margrete Joens Datter begge af Vemmelev. Forlovere for disse vare: Sognefoged Hendrik Hansen af Tårnborg- Gården og Selveyer  Husmand Andreas Larsen af Stude Mark. Skiftebrevet efter Enkens afd. Mand Hans Jørgen Hansen bleve foreviist . Den 30te juni blev disse trolovede Ægteviede i Vemmeløv Kirke.

 

---------------------------------------------------------------

 

Børnenes Dåb.

( Vemmelev Kirkebog. )

1806. Den 2den November lod Gårdmand af Vemmeløv Rasmus Christensen og Hustru Margrete Joens Datter deres den 24. Sep. Hjemmedøbte Søn Hans`s  Dåb bekræfte i Kirken, Hvorhen han blev bårren af Selveyer Husmand Andreas Larsens Kone Karen Christens Datter af Stude Mark og Gmd. Jens Larsens Hustru Margrete Lars Datter af Hemeshøy stod hos. Mands Faderne vare: Sognefoged Hendrich Hansen af Tårnborg Gården,  Peder Larsen af Boelslunde og Ungkarl Lars Christensen af Ormitsløv. Konen blev samme Dag introd.

 

-----------------------------------------------------------------

 

1808. Den 11. Dec. 3die Søndag i Advent lod Gårdmand af Vemmeløv Rasmus Christensen og Hustru Margrete Joens Datter deres af 29. Oct. Hjemmedøbte Søn Christens Dåb bekræfte i Kirken, hvor han blev frembårren af Møller Jørgensens Hustru Karen Ols Datter af Vemmeløv og Svend Olsens Hustrue Marie Joens Datter af Slagelse stod hos . Mands Fadere vare: Gmd. Lars Christensen af Ormitsløv, Andreas Larsen af Stude Mark og Jens Larsen af Vemmeløv. Konen introd.

 

-------------------------------------------------------------------

 

1811. Den 17. Marti holdt Gårdmand af Vemmeløv Rasmus Christensens Hustrue Margrete Joens Datter en Kirkegang, efter Aportement ( Arbort).

 

--------------------------------------------------------------------

 

1815. Anders Rasmussen født 8de Aug. 1815 Søn af Gdm. Rasmus Christensen og Hustrue Margrete Joens Datter Døbt 17. Sep. 1815.

 

--------------------------------------------------------------------

Dødsfald .

Margrete Joens Datter 45 År gl. Gmd. Rasmus Christensen Kone på Vemmeløv Mark. Død 13. Dec.1817.

 

 

 

 

Uddrag af Skifteregistreringen ved Skiftet efter Margrete Joens Datter, foretaget på Gården på Vemmelev Mark den 3. Feb. 1818 . ( Efter Tårnholm Skiftebog. )

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Rigsd.

Mark

Skill.

1 Pyramide

 

1

8

---------------------------------------------------------------

 

 

 

Den afdøde Margrete Joens Datters Klæder:

 

 

 

1 grønt Hvergarns Skørt

2

4

 

1 Do. Hvalmes --

3

 

 

1 rødt og blåt do.  ----

3

 

 

1 rødt Stofs do. ----

5

 

 

1 do.  Hvalmes do. ----

2

 

 

1 sort      do.  Kjole

4

 

 

1 rød og blå Trøie

1

 

 

1 grøn           do.

1

 

 

1 rød Silke Bulle

1

3

 

1 Kyse

1

 

 

2 Par blå Strømper

2

 

 

3 Stk. blågarns Særke

5

 

 

1 Hørgarns         do.

2

 

 

1 Hørlærreds Forklæde

2

 

 

1 gl.                Ditto

 

4

 

1 blåstribet Forklæde

1

 

 

1 Kattuns Hue

 

 

3

1 gl.          do.

 

1

8

2 Hørlærreds Forklæder

2

 

 

2 gl. Live

 

3

 

1 Par Skoe

 

4

 

2 Stk. Håndklæder

1

2

 

 

(Rimeligvis Pyntehåndklæder, som blev ophængt foran Sengeomhænget)

 

De  øvrige registerde Genstande er omtrent de samme, som er nævnt i Skiftet af 17. Marts 1805 og det har derfor mindre Enteresse at afskrive dem her igen.

 

-------------------------------------------------------------

 


1818. Viet d. 23. Okt. I Kirken Rasmus Kristensen Gård- og Enkemand på Vemmeløv Mark 44½ År gammel og Ungpige Ane Pedersdatter af Vårby Mark. Forlovere: Gårdmand Mads Pedersen Vårby Mark og Anders Larsen Vemmelev Mark.

Bruden var 32 År gl.

-----------------------------------------------

1820. Jens Rasmussen født 21. Okt. 1820. Søn af gmd. Rasmus Kristensen og Hustru Ane Pedersdatter på Vemmelev Mark. Døbt 10. Dec. 1820.

-----------------------------------------------

Min Farfaders Dåb.

Peder Rasmussen  f. 5.April 1822. Forældre: Gmd. Rasmus Kristensen og Hustru Ane Pedersdatter af Vemmeløv Mark. Hjemmedøbt Samme Dag og i Kirken 21. Juni . Faddere: Karen Kristensens Fader, Indsidder Hans Sørensens Kone, Gmd. Chr. Jakobsens Hustru i Vemmeløv, Lars Christensen af Ormitsløv, Johannes Sørensen, Niels Andersen begge af Vemmeløv Mark, alle tre vare Gårdmænd.

Peder Rasmussen konfirmeret 1837.

-----------------------------------------------

 

Gmd. Rasmus Kristensen på Vemmelev Mark Død d. 20. Marts 1829. Begravet på Vemmeløv Kirkegård d. 27. Marts 1929. 55 År gammel.

-----------------------------------------------

 

Ane Pedersdatter Enke efter Gmd. Rasmus Kristensen Vemmeløv Mark .

Død 10. Juni 1862. Begravet på Vemmeløv Kirkegård 17. Juni 1862. 78 År gammel.

Skiftet d.11. Juni

 

-----------------------------------------------

 

Anmeldelse.

År 1829 den 21. Marts blev det anmeldt, at Gårdmand Rasmus Christensen på Vemmeløv Mark ved Døden er afgået. Dagen forud nemlig den 20de og herhos af hans efterlevende Enke Ane Pedersdatter blev opgivet at hans Arvinger ere:

1.                 en Søn Christen 20År gl.   2. en do. Anders 13 År gl.  3. en do. Jens 8 År gl. og

4. en do. Peder 6 År gl.

 

-------------------------------------------------


Registrerings Forretning.

Efter afdøde Gårdmand Rasmus Christensen på Vemmeløv

 

                                 -------------------------------

  

Anno 1829 den 6. April mødte undertegnede Skifteforvalter i Stervboet efter afgangne, Rasmus Christensen af Vemmeløv for ved tvende tiltagne  Vilkårlighedsvidner og Vurderingsmænd, nemlig Sognefoged og Gårdmand Søren Andreasen i Vemmeløv og Gårdmand Lars Olsen samme steds, at foretage lovlig Registrering og Vurdering, efter bemeldte Afdøde til videre påfølgende Skifte og Deling imellem Enken Ane Pedersdatter og hendes afdøde Mands efterlevende Børn, som ere: 1. en Søn Christen 20 År gl.-- 2. en do. Anders 13 År gl. --3. en do. Jens 8 År gl.--  4. en do Peder 6 År gl. Ved Forretningen var nærværende Enken og hendes antagne Lauværge Ungkarl Christen Nielsen fra Foerløv, som er Brodersøn af Enken, ligesom også på Arvingernes Vegne, var tilstede deres Farbroder og fødte Værge Gårdmand Lars Christensen af Ormitsløv og blev denne Forretning foretaget således:

 

                 I den forreste Stue.

Rigsd.

Mark.

Skill.

1 Fyrrebord på Fod

1

2

 

1 liden Fyrre Kistebænk

 

5

 

1 Fyrre Gåsebænk m. 5 Rum

 

5

 

1 rødmalet Fyrre Hængeskab

1

 

 

1 grønmalet Panel

1

 

 

4 Stk. Tintallerkner

 

2

 

7 Stk. store do.

 

2

 

1 lidet rødt Fyrrebord

 

1

8

1 rød og grønmalet Fyrre Madskab

1

 

 

1 rødt og blåt                        do.

2

 

 

1 liden Fyrre rødmalet Sædebænk

 

1

 

2 Lægnestole m. Hynde

 

2

 

1 Træstol

 

1

 

2 Fyrre Hyldebrædder

 

1

8

1 Halm Hankekurv

 

 

8

1 lidet Speil

 

 

8

1 Jern Bielæggerovn

12

 

 

1 rødt Fyrre Sengested m. blåt Omhæng

1

2

 

1 rød og grønstribet Olmerdugs Overdyne

4

 

 

1 sort og guulstribet linned Underdyne

1

2

 

1 lang hvid linned Hovedpude

1

 

 

1 gl. hvid og blåstribet Olmerdugs Underdyne

3

 

 

1 lang blåstribet ulden Hovedpude

1

 

 

1 kort rød og grønstribet Olmerdugs do.

 

3

 

1 Par blågarns Lagen

1

 

 

1 Fyrre rødmalet Sengested m. blåtærnet  Omhæng

1

2

 

1 blåstribet Olmerdugs Overdyne

4

 

 

1 hvid linned Underdyne

3

 

 

1 gl. rød og grønstribet Olmerdugs Underdyne

1

2

 

1 lang blåstribet linned  Hovedpude

1

 

 

1 guulstribet                          do.

1

 

 

1 Par blågarns Lagen

1

 

 

1gl. 2 Punds Bismer

1

 

 

1 Stenkrus og 1 Ølkande

 

2

 

I den øverste Stue.

 

 

 

1 rødmalet Fyrrebord m. Krydsfod

 

3

 

1 lidet rødt Fyrre Hængeskab

 

1

8

1 grønmalet              do.

 

2

 

1 grønmalet Panel

 

1

 

1 rød og grønmalet Pyramide

 

1

8

1 rød og grønmalet  Fyrre Madskab

1

 

 

2 gl. Bøge Træstole

 

1

 

2 Garnvinder og 1 Spinderok

1

 

 

1 blåmalet Fyrre Dragkiste

2

 

 

1 rød og grønmalet Egekiste

3

 

 

1 blåe vadmelsfrakke

1

 

 

1               do.

2

 

 

1kort blåe Vadmelstrøje

 

4

 

1 Par lange blåe Vadmelsbuxer

1

 

 

1 Par lange grå hverdags    do.

1

 

 

1 blå Vadmels Vest

 

2

 

1 sort og grønstribet Hverdagsvest

 

2

 

1 gl. kort blåe Vadmelstrøje

 

1

8

1 hvid Vadmels Nattrøje

 

1

8

1 par korte hvide Vadmels Buxer

 

1

 

1 gl. blåe Vadmels Vest

 

1

 

3 Par hvide Uldstrømper

 

4

 

4 Stk. blålærreds Skjorter

2

4

 

1 Uldhat

 

1

8

2 Halstørklæder og 1 Par Uldvanter

 

2

 

1 Par Støvler

1

 

 

1 Par Træskoe

 

 

8

1 Fyrre Sengested m. blåternet Omhæng

1

2

 

1 guulstribet  ulden Overdyne

3

 

 

1 gl. hvid linnede Underdyne

1

3

 

1 hvidt linned Dynevår

1

 

 

1 lang blåstribet Olmerdugs Hovedpude

1

 

 

1 gl. hvid og sortstribet lang linned Hovedpude

1

 

 

1 Par blågarns Lagen

1

 

 

1 grønmalet fyrre Sengested m. blåternet Omhæng

1

1

 

1 Overdyne

2

 

 

1 gl. guulstribet linned Underdyne

1

 

 

1 rød og grønstribet lang Olmerdugs Hovedpude

 

4

 

1 Par blågarns Lagen

1

 

 

I Ølkammeret

 

 

 

1 Saltolde

1

 

 

1 Ege Øltønde

 

4

 

To Ølfjedringer

 

3

 

1 lidet Ølkar

 

1

 

I Kiøkkenet

 

 

 

1 gl. Fyrrebord m. Krydsfod

 

3

 

1 liden gl. Sædebænk af Fyr

 

 

8

1 Flødekande

 

1

 

1 Jerngryde

1

 

 

1 mindre do.

 

4

 

8 Stk. Lerfade

 

2

 

2 Lerkrukker og 1 liden Skål

 

1

 

6 Stk Trætallerkner

 

 

6

1 Kjedelkrog og 1 Ildtang

 

2

 

1 Jern Stegepande

 

1

8

1 gl. Saltkar

 

 

8

I Bryggerhuset

 

 

 

1 kobber Bryggerkjedel på 9 Spande

8

 

 

1 Ege Bryggerkar og 1 Ørebalie

 

1

3

1 gl. do Eegekar

 

2

 

1 Eege Halvtønde

 

3

 

1 Karstol

 

 

8

1 Kobber Melkesie

 

4

 

1 Smørkjerne

 

2

 

1 Deigtrug

 

 

8

1 Strippe og 1 Træspand

 

3

 

1 Melkebøtte

 

2

 

1 Hakkebræt

 

 

8

1 Par gl.Hørlærreds Lagen

1

 

 

På Loftet

 

 

 

1 Deigtrug

 

3

 

2 Standertønder

 

2

 

4 Stk. Kornsække

2

 

 

3gl. Høstleer

1

 

 

2 Kornsold

 

3

 

1 Meierede

 

 

12

1 Hørbrage

 

1

8

I Karlekammeret.

 

 

 

1 Standerseng

 

1

8

1 hvid og sortstribet ulden Overdyne

1

 

 

1 hvid linned Underdyne

 

5

 

1 lang sortstribet linned Hovedpude

 

2

 

1 Håndguær

1

2

 

I Huggehuset.

 

 

 

1 Håndøxe

 

1

8

1 Par Huggejern m. Båndkniv og en Vimmel

 

2

 

1 Fældeøxe

 

1

8

I Gården.

 

 

 

1 Halvårs Svin

3

 

 

2 Biestader

2

 

 

1 Gravespade

 

2

 

1 Slibesten m. Trug samt 1 Hjulbør

 

4

 

I Koestalden

 

 

 

1 sort Koe 11 År

12

 

 

3 Tyrekalve hver på 1 ¼ År

15

 

 

3 Årskalve

12

 

 

6 Stk Får m. 4 Lam og 1 Væder

15

 

 

1 Skovl og 1 Greb

 

1

 

I Loen.

 

 

 

1 Hakkelseskiste m. Kniv

 

4

 

2 Høetyve

 

2

 

2 2 Gjæs og 1 Gase

2

 

 

6 Høns og 1 Hane

1

 

 

SUMMA 178 Rd. 4 Mark 2 Skilling.

 

Vidne forefandtes ikke og på Tilspørgende erklærede de Vedkommende, at de ikke viste mere, som var Stervboet tilhørende og ej heller havde noget at erindre imod den på de Registrede Effecter satte Vurdering ligesom Enken også erklærede at ville vedblive Gårdens Brug og Besiddelse på hendes Afdøde Mands Fæste og blev da Forretningen sluttet og med Underskrift  bekræftet. Datum ut supra.

 

Enken Ane --A. P.D.—Pedersdatter                              Mortensen.                                                                      M.p. P.                                                   Som Lauværge.

 

På Arvingernes Vegne                            Christen --C.N.S.—Nielsen

Lars --L:E:S. – Christensen                                              m.p.P.

Til Vitterlighed om det passerede Underskriver, såvelsom og at den forestående Vurdering er foretaget efter vores bedste Skønsomhed bekræftes ” så sandt hjelpe os Gud og hans hellige Ord.”

 

Søren Andersen.                                              Lars Olsen.

 




 

 

Skifteslutning.

 

Efter afdøde Gårmand Ramus Christensen af Wemmeløv. År 1929 dend 1ste October blev Skiftet efter afgangne Gårdmand Rasmus Christensen af Wemmeløv foretaget til Slutning på Tårnholms Skriverstue af undertegnede Skifteforvalter i Overværelse af Vidnernes Kontorirt Espersen og Huuslærer V. Bergen, hvorefter foregående tilsigelse var mødt Enken Ane Pedersdatter med antagen Lauværge Gartner Møller på Tårnholm, den mindreårrige Søn Christen Rasmussen og som Kurator for denne og født Værge for de tre Umyndige Sønner Anders, Jens og Peder Rasmussen deres Farbroder Lars Christensen Gårdmand i Ormitsløw, i hvis overværelse således blev foretaget. Skifteforvalteren oplæste den over Stervboet Eiendele under 6te April foretagne Registrerings og Vurderingsforretning og på Tilspørgende erklærede de Vedkommende gjentagende at de ikke viste mere at angive, som er Stervboet tilhørende og at de intet havde at erindre imod den på de registrede Ting sadte Vurdering og udføres da efter Vurderings summen .

Stervboets Indtægt med:                                          178 Rd. 4 M . 2 Sk.

 

Deri afdrages Stervboets Gjeld og Besværing således:

Enken anmeldte at hendes Afdøde Mands Begravelse havde kostet i alt 14 Rd. Sedler som er betalt, hvorfor hun påstod sig efter Loven udlagt til hendes egen Begravelse en lige Sum med:                                                             14 Rd.

2.anmeldte Enken at være skyldig til Gårdmand Johannes Sørensen af Wemmeløv

2 Rd. Sedler og da den mindreårrige Søn og Værgen begge erklærede, at de viste at denne Gjeld var rigtig udføres disse                                      20 Rd.

( Derefter specificeres Skiftebekostningen ud til i alt)

6                    Rd. 1M. 13 1/5 Sk.

I alt Udgift                                                                41 Rd. 3 M 3 Sk.

 

Igen til Arv og Deeling                               137 Rd.       15 skilling.

 

Hvoraf Enken tilkommer det halve med                   68 Rd.3 m. 7½ Sk.

 

Og Sønnerne: Christen, Anders, Jens og Peder Rasmussen hver:

17 Rd. 13 7/8 Sk.

 

Af de foranførte Arvecapitaler bliver den Sønnen Christen Rasmussen tilfaldne Andel 17 Rd. 13 7/8  Sk. At udbetale til ham af Kurator, hvorimod den øvrige Arv, som er tilfalden de trende Umyndige ikke udbetales Ifølge Resehriptet af 7de Febr.1794, men anvendes af Enken til Hjelp til disses Opdragelse under Værgens Tilsyn. Det bemærkes at Enken erklærede at ville vedblive Gårdens Besiddelse og på hendes Afdøde Mands Fæste og hun såvel som de øvrige Vedkommende anser det unødvendigt at lade foretage Synsforretning over Gårdens Bygninger og Besætning og Inventarium m.v. til Afbetaling under dette Skifte, da samme efter deres Skjønnelse enten er ikke forbedret eller forringet.

Enken lovede at besørge de Umyndige Børns christelige og anstændige Opdragelse på bedste Måde efter hendes Stand og Vilkår samt at betale såvel den her anmeldte Gjeld,  om nogen uanmeldt Fordring skulde hvile på Boet så og dette Skiftes Bekostning og for øvrigt i et og alt holde Skifteforvalteren frie for An- og Tilsvar for alt hvad der af dette Skifte måtte depenere i navnlige Måder. Således er dette Skifte under Forbeholdenhed af Enkens lovlige Ret sluttet med Underskrivt Bekræftet.

 

Mortensen

 

Enken.

 

Ane A:P:D: Pedersdatter                                     Christen  C:R:S: Rasmussen

med påberørt pen                                                                        m.p.P.

 

Som Vitterlighedsvidner                                                Som Kurator og Værge

Lars L:C:S: Christensen

Espersen             F.M. v. Bergen.                                              m.p.P.

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------

 

Sparsomme Oplysninger om Børnene.

 

Fortalt af Bmd. Rasmus Pedersen Lundforlund.

 

Anders Rasmussen  f. 8 Aug. 1815 blev Gift og bosat i Hemmeshøj og var alle sine Dage Daglejer. Han boede i Lejehus. Døde omkring 1885. Han havde kun en Datter, som vistnok nu i 1918 bor i København.

 

 

 

 

Jens Rasmussen f. 21 Okt. 1820. Blev gift med en Enke med 3 a`4 Børn og fik et Hus med ca. ½Td. Ld. stort Vænge i Halkevad, Skørpinge Sogn. De fik en Søn sammen, som nu ( 1918 ) bor i samme Hus.

 

 

 

 

--------------------------------------------------------------------------------------


 

Mundtlige og skrevne Oplysninger .

 

Om min Faders Forældre.

 

Boelsmand, Husmand og sidst Indsidder.

Peder Rasmussen og  Gjertrud Marie Rasmusdatter.

Vemmelev—Slotsbjergby og sluttelig boende på Forlev Mark,

Slagelse herred , Sorø Amt.

 

 

--------------------------------------------------------------------

 

                                                  Bryllupet i Vemmelev. 

 

Peder Rasmussens og  Gjertrud Maries Bryllup blev fejret på gammeldags Vis med et 3 Dages Gilde i Brudens Hjem, hendes halvbrødre Ludvig- og Jens P. Jensen har fortalt mig at denne Fest står for dem endnu ( 1918 ), som en af deres største Barndomsoplevelser, dog kan de ikke mindes Festens Enkeltheder.

 Følgende findes i Vemmelev Kirkebog om Vielsen.

         Ungkarl Peder Rasmussen af Vemmelev Mark f. 5. April 1822, vaccineret 17. Aug. 1822. og Pigen Gjertrud Marie Rasmusdatter, Gmd. Jens Nielsens Steddatter af Vemmeløv f. 4. Juli 1828, vaccineret 4. Sep. 1829 af Fryde. Viede. 4de April  1851 i Vemmeløv Kirke---- Forlovere : I.S.S. Johannes Sørensen m.p.P. og Jens Nielsen Gårdmand i Vemmeløv. 

 

                     ------------------------------------------------------------------------ 

 

                                        ” Gerdas ” Skudsmålsbog. 

Det eneste skrevne Papir, der nu (1918 ) eksisterer fra Peder og Gerdas Hjem er hendes Skudsmålsbog og Kopattest, der ejes af deres Ældste Søn Rasmus Pedersen i Lundforlund i den er skrevet Følgende:

  Skudsmålsbog for Gjertrud Marie Rasmusdatter af  Vemmeløv Sogn og By Sorø Amt. Vemmeløv den 3. Marts 1843.

  Fredr. Mohr fungerende Sognepræst for Vemmeløv og Hemmeshøj Menigheder.

   Gjertrud Marie Rasmusdatter, hvis forældre er afd. Gårdmand Rasmus Larsen og Hustru Karen Nielsdatter, er født i Refsvindinge i Fyen den 4de Juli 1828, vaccineret d. 4de Sept. 1829 af Distriktslæge Chr. Fryde og efter foregående Forberedelse, hvorved hun har opført sig vel, confirmeret i sin Dåbs Pagt, den 1ste Søndag efter Påske d. År, med temmelig god Kristendomskundskab. Hun var Søndag d. 30 April Gæst ved Guds Bord. 

  Vemmeløv d. 3. Maj 1843                              Fredr. Mohr.

 Fremlagt ved Indtegning til Tillysningmed Ungkarl Peder Rasmussen af Vemmeløv

    

                                                   Vemmeløv d. 31. Jan 1851 Rothe.

 

 

 

                                         

Afskrift af Kopattesten:

 

 Gårdmand Rasmus Larsens Datter Gjertrud Marie, født i Refsvindinge og boende i samme Sogn 1 ¼ År gl. er d. 4. Sept. 1829 indpodet med Koekopper.

 

   Nyborg den 12. Sep. 1829.                           Fryde.   Distrektsmand.

 

                                -----------------------------------

                                         

                                     Hvedebrødsdagene. 

 

Efter Brylluppet vedblev Peder Rasmussen at bestyre Gården for sin Moder, som han havde gjort hidtil. Efter et Par Års forløb blev de enige med Godsejeren på Tårnholm  om, at Peder Rasmussen skulle have 18 Td. Ld. af Gårdens bedste Jord, deraf var et Stykke godt Tørveskær, til Købs, hvorimod Ane frasagde sig Fæstet. Peder Rasmussen byggede så på denne Parcel og flyttede derhen og Moderen ” gl. Ane ”

Som om hun kaldtes fik Ophold på sine gamle Dage hos dem

 Da de havde fået Ejendommen færdig havde de kun 1600 Rd. Gæld, hvilke ikke var ret stor Prioritet.

 

                            -----------------------------------------------------

 

                                        Hjemmets hurtige Forfald. 

Som følge af at Peder Rasmussen altid , som Karl havde gået hjemme hos sin Moder, havde han aldrig rigtig lært at arbejde, men blot at spille Herre og det blev ham nu til stor Skade, da han skulde stå på egne Ben. Da han tillige drak en Del og tog meget bort, sammen med Gerda til Selskaber, førte det til at  Arbejdet i Hjemmet forsømtes og han arbejdede sig mere og mere i Gæld. Det hjalp kun lidt at Gerda holdt sammen på Sagerne så godt hun formåede.

  For at skaffe Penge solgte han først 6 Td. Ld. Jord fra Ejendommen til Gedemarksgården. En Tid efter solgte han 3 Td. Ld. til Gerdas Broder Peder Rasmussen og nogle År efter byttede han Huset og de sidste 9 Td. Ld. bort for et Hus med 5 Td. Ld. på Slotsbjergby Mark. Her boede de i ca. 2 År, hvorefter han også måtte sælge dette Hus for at tilfredsstille Kreditorerne og nu ejede han intet. De kom derefter hen og bo i et Hus på Forlev Mark i et Par Års Tid. Da Familien imidlertid led meget af Sult og Nød, forbarmede Gerdas Moder og Stedfader sig over dem og lod dem flytte ud i et lille Hus, som lå på deres Udlod på Forlev Mærsk. Her boede så Peder og Gerda så husfrit Resten af deres Dage. Når Nøden drev dem mest på gik Peder Rasmussen lidt på Arbejde, men det var heller kun lidt. Han entereserede sig mest for sin Brændevinsflaske--- denne forbandede Brændevin, som har været

 

 til utallige Familiers Nød og Fordærv. Som ældre var han meget tunghør og led af en slem Brokskade. Han var ellers stille og rolig Mand, som ingen fornærmede.

 

              Fortalt i 1918 af Gerdas Halvbrødre Gmd. Ludvig – og Jens P. Jensen.

 

            ----------------------------------------------------------------------------------------- 

 

                                           Peder Rasmussens hemmelige Sæk.  

 

 Lærer L. Nørslet, som ca. 1880 var Lærer i Vemmelev og fra 1881 –86 i Løve og dernæst indtil 31. dec. 1919 i Knudstrup, har i 1920 fortalt mig følgende:

 ” Jeg kendte så godt Peder Rasmussen og Gerda. Han var meget forfalden for Brændevin. Man så ham mindst hver anden Dag komme travende med en Genstand, rullet ind i en tom Sæk under Armen. Folk vidste godt at det var hans Brændevinsflaske, som han gik til Købmanden i Vemmelev med for at få fyldt. Han var ellers godmodig og passede sig selv og ingen viste ondt at sige om ham.

                                             --------------------

                            

                             En Spådom, der gik i Opfyldelse.

               Fortalt 1919 af Ludvig Jensen Blæsinge og Jens P. Jensen Vemmelev

 

Medens Gerda og Søsteren var Hjemme, som unge Piger, kom de af og til hen til en Kone i Byen, der gav sig ud for at kunde spå. De fik hende til at spå dem flere Gange. Til Gerda sagde hun: ” Du skal få en fordrukken Mand ” og til Rasmine sagde hun:

” Du skal nok få det godt i Fremtiden” Spådommen slog desværre alt for godt til for Gerdas Vedkommende og da Rasmine døde ca. 18 År gl. sagde Spåkonen: Det kunne jeg have sagt for længe siden, men for ikke at forskrække Rasmine sagde jeg at hun skulde nok få det godt.

 

 

                                  Gerda som Hustru og Moder. 

 

Gerda, som var særdeles dygtig til at lave Mad, tog en Del omkring som Kogekone ved Gilder i Vemmelev. Derved tjente hun nogle Penge og havde ofte en Bid god Mad med Hjem til det fattige Hjem. Hun måtte også ene tage sig af Børnenes Opdragelse og hun opdragede dem med stor Forstandighed og Kærlighed. Hun fik også stor Glæde af sine Sønner, der med Mod og Karakter langsomt arbejdede sig frem fra Dybet til gode Pladser i Samfundet og fik de bedste Anbefalinger, som kunne ønskes hvor de kom frem. De holdt også af deres Moder med deres største Hengivenhed og Kærlighed derimod ikke så meget af deres Fader. Han havde også altid været temmelig ligegyldig over for dem, hvilke er en Familiesvaghed der ytrer sig Led efter Led. De havde i alt 5 Sønner og 2 Døtre. Begge døtrene blev gift med Karle, som var fordrukne og ligegyldige og det var Gerda meget ked af.

                                    ------------------------------------ 

 

                                          Peder Rasmussens Død. 

 

Peder Rasmussen  Husmand på Forlev mark, gift, 70 År gl. Død d. 9. dec. 1891 og begravet 17. dec. 1891 på Vemmelev Kirkegård.    Dødsårsag: --  Koldbrand.

                                         ( Efter Vemmelev Kirkebog. )

 

Sygdommen begyndte i Tæerne, efter at han en Dag havde frosset meget om Fødderne medens han kørte Maskinomgang. Efterhånden amputerede Lægen alle Tæerne bort for at standse Sygdommen, men det hjalp intet, den bredte sig stadig videre og medførte Døden.

 

                         ------------------------------------------------------

 

                                           Gerdas sidste Dage.

 

Lige til det sidste bevarede Gerda sit lyse Syn på Livet, hvorfor Sønnerne særlig elskede hende. ” Hun var altid glad ”siger hendes Søn Rasmus ( 1918) .

( Vemmelev Kirkebog oplyser ) Gjertrud Marie ( Enke efter Peder Rasmussen, død 9. dec. 1891 på Forlev Mark) død 17. Marts 1896 og begravet på Vemmelev Kirkegård d. 24de Marts 1896. Død af Mavekatar på Korsør Sygehus.

 

                         -------------------------------------------------------- 

 

                                Gerda og Peder Rasmussens Grave.  

 

På Vemmelev Kirkegård bliver endnu (1918) fredede og vedligeholdt af Sønnen Hans Pedersens Familie. På Gravene står en Marmortavle med følgende Indskrift:

” Her hviler Hmd. Peder Rasmussen og Hustru Gjertrud Marie Rasmusdatter af Forlev Mark  -------  ” Hvil i Fred. ” -------

 

                        ----------------------------------------------------------  

 

                                              Gerdas få Ejendele.

 

Delte Børnene Broderligt mellem hverandre efter hendes Død. Min Fader fik den Gamle Pyramide, som P. Rasmussen havde Arvet efter sine Forældre, samt et Servantebord og en kobberglaseret blå dekoreret Lertøjsflødepotte. Hans fi Nyrenbergeruret og Rasmus fik bl.a. et ejendommeligt formet fladt Sukkerglas med ind smeltede blå Spiraldekorationer.  Rasmus forestod Begravelsen, da han boede nærmest Hjemmet. Derved kom han i Besiddelse af Gerdas Skudsmålsbog.

 

                        ---------------------------------------------------------------

 

 

 

 

                     Oplysninger om Peder Rasmussen og Gerds Børn.

                                  ( Gjertrud Marie blev altid kaldt Gerda.)

 

1.       Rasmus Petersen.

Født 21. Januar , døbt 21. marts 1852 i Vemmelev.

 

Da Forældrene flyttede til Forlev Mark at bo og Nøden begyndte at indfinde sig, blev Rasmus sendt ud at tjene. Han var 13 År gl. Sin Værnepligt aftjente han , som Marinesoldat. Han blev gift med en Kvinde fra Boeslunde Sogn og der sagdes at hun var af jødisk Slægt. De boede i nogle År i et Boelsted ved Tornehøjmøllen. Stillinge Sogn. Hun døde imidlertid tidlig og blev Begravet på Vemmelev Kirkegård.

 Deres eneste Barn Niels Bruun Petersen, hvis Kone er fra Lundforlund Mark, havde først en mindre Landejendom på Slotsbjergby Mark. Kom derefter til Hobro i Jylland, hvor han ernærede sig som Murerarbejdsmand 1936.

 Rasmus Pedersen blev anden Gang gift med Marie fra Lundforlund Mark og de overtog hendes Barndomshjem syd for Byen i Dalen. Viet  4 -5- 1893.

 

 De havde følgende Børn sammen:

1.       Gerda Betty  Kirstine Petersen f. 11-9-1895.

2.       Peter Erik Petersen                   f.6-1-1898.

3.       Marius Frede Petersen             f.28-12-1899.

4.       Karoline Aleksandra Petersen  f. 12-1-19

5.       Rasmus Petersen døde 70 År gl. i 1922.

Marie sad derefter i en lang Årrække og drev Ejendommen ved Sønnen Eriks Hjælp.

Da Erik var svagt begavet kunde han ikke selv drive Ejendommen efter Moderens Død, han forblev Ugift.

Betty Petersen tjente , som ung et Par År på Fyn. Hun blev senere d. 23-5 –1924, gift med Samsingen Tønnes Tønnesen og de fik et Boelsted på Nordrup Mark ved Slagelse. Da de var i Pensionsalderen flyttede de ind i et Hus i Pedersborg og efter Mandens Død fik Betty ophold på ” De gamles Hjem ” på Holbergsvej i Sorø. Hun var næsten Blind, som Gammel. En Søn er bosat i Sverige og en anden Søn bor i Hedehusene. Datteren Ellen, som er Sygeplejerske og ugift bor i København i Håndværkerhaven No. 31. Aleksandra blev gift med en Husmand i Stenmagle, de har en Søn.

 

2.       Lars Peter Petersen ( Min Fader) .

( Vemmelev Kirkebog 1854.) 

Søn af Landmand Peter Rasmussen og Hustru Gerda Marie Rasmusdatter. Født 26. Marts 1854, døbt 7. Maj 1854. Båren af Gmd. Jens Hansens Kone Birthe Andersdatter af Vemmelev Faddere: Gmd. Johs. Sørensens Kone Cathrine Larsdatter af Vemmelev. Gmd. Jens Nielsen. Ungkarl Peder Christensen af Vemmelev. Gmd. Niels Rasmussen af Hemmeshøj. (hans Morbroder).

       Konen indledt 7. Maj 1854.

3.       Hans Petersen.

( Vemmelev Kirkebog 1856)

Hans Petersen Søn af Landmand Peter Rasmussen og Hustru Gerda Marie Rasmusdatter på Vemmelev Mark . Født 3. Juni 1856, Hjemmedøbt 26. Juni 1856.

 

Da Hans Petersen var 9 År gl. kom han hen at være hos sin Bedstemoder  Karen Jens Nielsen i Vemmelev og tjente senere til Stadighed til han blev Voksen. Senere hen fik han flere Ansvarsfulde  Pladser. Han blev gift med en Rig Gårdmandsdatter fra Vemmelev, som efter Forældrenes død Arvede 14,000 Kr. og senere har hun flere Gange Arvet Penge efter en anden Familie.

Hans Petersen havde meget Lyst til at blive ved Landbruget, men det havde Konen ikke. Hun fik så overtalt ham til søge Plads som Statstjenestemand. I en lang Årrække – indtil han var fyldt 60 År, var han ansat, som Fyrbøder på Isbryderen i Færgeruten: Helsingør – Helsingborg. Han Ejede da Villa Elmely på J.L. Tvedevej Helsingør. Men så snart han blev fri for sin Plads i Helsingør droges han atter mod Landet og Rejste tilbage til Vemmelev, hvor han i mange År herefter var Bestyrer for sin Svigerinde, der sad ene med en lille Gård på Vemmelev Mark. Konen var en Tid meget nedtrykt og nervøs efter at Faderen havde hængt sig og en Broder druknede ved Uforsigtighed. Hans Petersen  døde d. 14-4- 1932 og Hustruen Ane Kirstine  født Hansen døde Nytårsaften 1935 og blev begravet på Vemmelev Kirkegård.

 

4.       Niels Kristian Petersen.

    (Vemmelev kbg.1861)  Niels Kristian Petersen. Søn af Lmd.  Peter Rasmussen og Hustru Gerda Marie Rasmusdatter på Vemmelev Mark. Født, 5 Aug. 1861, døbt 22 dec.1861.

Da Niels var 7 År gammel kom han også over hos Bedstemoderen og tjente der lige til han skulde være Soldat. Omtrent ½ År før han skulde i Tjenesten stødte han Brystkassen slemt ved en Gymnastikøvelse og havde stærke Smerter deraf. Han mødte dog som Gardist og gik Rekrutskolen igennem, men blev derefter kasseret, da Brystet stadig blev dårligere. Året efter døde han af denne Svaghed. Jeg ejer 2 Fotografier af ham. Det ene som Soldat og det andet for Tiden lige før. Der står en Marmorplade på hans Grav på Vemmelev Kirkegård med følgende Indskrift:

Her hviler Ungkarl Niels Kristian Petersen f. 5 August  1861 død 11 maj 1886.   

 ” Hvil i Fred ”.

 

5.       Ludvig Petersen.

Født 24. Sep. 1864. Han aftjente sin Værnepligt , som Dragon i Næstved. Tjente derefter i mange År , som Gårdskarl hos Købm. Strudsberg  Nytorv Slagelse og var i den Tid ca. 9 forlovet med Ellen Olsen fra Devitsrød. Derefter hjalp Købm. Strudsberg ham at få Fæstebrev på en forsømt Gård i Grøfte Kindertofte Sogn, som hørte til Frederikslund Gods. Her arbejdede de sig støt frem med Årene, fik kultiveret Jorden og bygget Gården op og fik senere Gården billig til Købs.

 Deres Velstand steg endog så meget, så at de anskaffede en Bil, som nogle af de første på Egnen. De slutter sig stærkt til Indre Mission. Deres to Sønner har fået en god Skoleundervisning i Sorø og har taget Primilinæreksamen. En tredje Søn døde som Barn.  Ellen døde 4-4-1946. Ludvig døde 1950. Sønnen gdr. Poul Pedersen, Højbjerggård ” Tersløse, Telefon Skellebjerg nr. 55u – 70 Td. Ld.-- 4 Døtre = 21,19.17 og 9 År og en søn 15 År ( 1952).

Svend Pedersen har en Gård på 24 Td. Ld. i Saltofte. Har Sønnerne : Ove 21 År og Magnus 19 År ( 1952) . Svend og Poul Pedersen er gift med 2 Søstre. 

 

6.       Karen Rasmine Pedersen  . Født i Vemmelev Sogn. Hun blev Gift med en Mand ved Navn Hansen. De fik følgende 7 Børn Gerda,Anna,Augusta, Thorvald,Margrethe og Ole.

 

 7. Marie Pedersen.  Hun fik som Pige et Barn ved en slet og Fordrukken Person” Albert ”der var Stenhugger, og blev senere gift med ham. Skønt hendes Moder Gerda var meget imod det. En af deres Døtre blev senere gift med Karl Trebbien i Løve men hun døde et Par År efter efterladende en Søn, der var Åndsvag. Rasmine og Marie kom sjældent sammen med deres Brødre. Marie og hendes Mand holdt Guldbryllup i deres Hjem i Haverup ved Sorø ca. 1946 og hun fyldte 80 År i Efteråret 1947, hun døde ca. 1949.


                                         Niels Andersøn og Hustru Bodil.

                          Af Mullerup By, Drøsselbjerg Sogn. Løve Herred.

 

                      Vorned Fæstebonde under Rentemester Heinrich Müller

                                                  Bødstrupgård Gods.

 

              (Min Moders,Moders, Moders,Faders,Moders,Faders,Faders, Forældre.)

 

             ------------------------------------------------------------------------------------------

 

( Oplysninger Helsinge – Drøsselbjerg Kirkebogs Dødsliste, flere Oplysninger kan der ikke skaffes)

 

          1733. Anders Nielsøns Moder af Mullerup begravet dom 11a T. (Trinitatis).

 

         1737. Dom 4. Anders Nielsøns Fader, af Mullerup naunlig Niels Andersen begravet.

 

 

                              Fæstegårdmand under Bødstrupgård Gods.

 

                             Anders Nielsøn og Hustru Kirsten Jensdatter.

                         Af Mullerup By, Drøsselbjerg Sogn, Løve Herred.

 

                              ( Min Moders, Moders, Faders, Moders, Faders Forældre)

                                      Søn at ovenfornævnte Niels Andersøn.

 

 

Anders Nielsøn var født omkr. Ved 1685, som Søn af den vordende Bonde Niels Andersøn i Mullerup. Han var så vidt det kan oplyses tre Gange gift --  Hans første Kone var den unge Enke Karen Andersdatter 23 År gl. Med hende havde han to Sønner Jens og Johan der begge døde som spæde Børn. De blev trolovet og viet året 1707 og kun 4 År efter i 1711 døde Karen, sikkert nok af den gængste østerlandske Byldepest, som det År hærgede Landet frygteligt. Hendes Moder døde samtidig, så de blev begravet i samme Grav.

 Straks efter blev han atter gift, med den 30 År gl. Børte ( vielsen findes ikke nævnt i  Kirkebogen) Med hende havde han 5 Børn :Tvillingerne Karen og Niels født 1712, som begge døde som spæde Børn, samt Karen, Anna og Rasmus, 1725 døde Børte Anders Nielsøn af ” Barnsnød .”

 Kort Tid efter blevAnders Nielsøn tredie gang gift  ( Vielsen er ikke nævnt i Kirkebogen)   

Denne Hustru hed Kirsten Jensdatter  blev min Stammoder. Med hende havde han også 5 Børn :Bodel, Jens; Niels, Bodel og Niels. De to første med Navnene Bodel og Niels døde som små og den yngste Bodel døde 7 År gl.

 Af alle Anders Nielsøns 12 Børn , var der kun 5 der blev voksne.

Da Sønnen Jens Andersen – Min Stamfader—Blev døbt i Året 1727 har Præsten, den gamle Fr. M. Kønig, glemt at indføre det i Kirkebogen, denne er for øvrigt ført temmelig ufuldstændig.

Anders Nielsøn døde 1748, Sognepræsten Christen Høst gav ham da det Skudsmål i Kirkebogen, at han havde været en skikkelig erlig Mand i Live ”.

 Kort Tid efter hans død i 1748 blev Enken Kirsten Jensdatter trolovet og gift med Christian Jensen.

 

                     ----------------------------------------------------------------------

 

                                      De enkelte oplysninger fra Kirkebogen.

( Helsinge- Drøsselbjerg Kirkebog er fra Begyndelsen 1694 til 1730 ført af den Myndige Pastor Frederik Mauritzen Kønig, som skrev meget smukt. Efter Manden Christen Høst ført Kirkebogen fra 1730til 1758 skrev dårligt og sløset.)

 

                         ---------------------------------------------------------------------------------- 

 

                                                            1707.

 

D. 19. Maji  Trolofede jeg ved Drøsselberg Anders Nielsøn af Mullerup og Karen Andersdatter. Sl. (Salig) Jens Hansøns Enke Viede Deca. 9 Trinit.( 9de Sønd. Efter Trinitatis.)

 

                                                             1709.

 

Dom mesericord døbbe Jeg ved Drøsselberg Anders Nielsøns Jens  af Mullerup. Frembåren af Anna Johan Chorts. Faddere: Laurits Andersøn, Anders Olsøn, Niels Pon, Enevols Smeds Kone,  1710. Dom cant (begravet) ved drøsselberg Anders Nielsøns Jens  Mullerup ab:a_o 2. 

 

                                                              1711.

Ibem.Drøsselberg. Anders Nielsøns Johan af Mullerup frembåren af Anna  Sl. Johan Corts i Mullerup. Faddere Poul Christensøn, Farbroderen Peder, Anders Olsøns Kone Poens Moder.

1711. Dom Iubilati begrof Jeg ved Drøsselberg Anders Nielsøns Johan   af Mullerup hebdom 9.

 

                                                               1711.

 

d 4 Marts ( begravet) Ibem ved Drøsselberg Anders Nielsøns Hustrue af Mullerup Karen Andersdatter, som var ovenb_em  Anders Jønsøns Datter, så hun og Moderen kom i en graf. A_o 27.( 27 År gl.)

 

 

                        ------------------------------------------------------------------


                                              Andet Ægteskab,-- med Børte. 

1712. Dom 1 Epiph. Ibem ved Drøsselberg Anders Nielsøns Karen af Mullerup, frembåren af Laurits Andersøns  Hustru ibid. Faddere : Hans Rasmusøn, Jep Madsøn, Niels Jensøn, Anders Olsøns Kone.

       1712 d. 4 Marts Item Jord Anders Nielsøns Karen af Mullerup. Ab Rebd.: 8         ( 8 uger gl.).

                                                             1712.

 

Dom 1 Trin døbbe Jeg ved Drøsselberg Anders Nielsøns Niels af Mullerup, frembåren af Christen Rasmusøns Kone i Drøsselberg Faddere: Niels Poen, Poul Rasmusøns Kone i Drøsselberg, Laurits Andersøn, Poul Christensøn, Jep Madsøns Hustru.

1712. Dom 15 Tr. Kastede Jeg Jord på Anders Nielsøns Barn af Mullerup.

 

                                                              1713.

 

Døbte Jeg Dom Palmar ved Drøsselberg Anders Nielsøns Karen af Mullerup, frembårenaf Elias Huusmands Hustru. Faddere: Niels Poen, Poul Christensøn, Hans Rasmussøns Hustru.

 

                                                               1736.

                                                   ( Karens Trolovelse og Vielse.)

 

Dom 23 trinit. Trolovede Christen Hansen og Anders Nielsens Datter i Mullerup .

Dom1 Advent copulerede Christen Hansen – Soldat, som havde sin Lod- Sedel fra Sessionen i Slagelse- og Karen Andersdatter af Mullerup.

 

                                                                1716.

 

Dom Septuages. Døbte Jeg ved Drøsselberg Anders Nielsøns Anna af Mullerup, frembåren af Lars Andersøns Hustru. Faddere: Anders Olsøn, Christen Poulsøn, Poul Christensøns Hustru .

1738 ( Anna Andersdatters Trolovelse).

Dom 1 ma Posta Trolovede  Hans Enevoldsen og Ane Andersdatter udi Mullerup. –Forlovere: Anders Nielsen hendes og Steen Enevoldsen hands.

 

                                                                 1720.